‘Black Lives Matter’-demonstranter i hele verden kræver, at statuer af prominente, historiske personligheder, som anses som racister, skal fjernes.
Demonstranterne er vrede over en hvid politimands mord på den sorte George Floyd og ønsker nu en lang række “hvide” symboler fjernet.
Forleden væltede demonstranter i byen Bristol i Storbritannien en statue af Edward Colston, der var en vigtig handelsmand, men som også ernærede sig som slavehandler. Selv en statue af Winston Churchill, der var kraftigt medvirkende til de allieredes sejr over Nazityskland, er blevet vandaliseret af demonstranter i London. De anser ham for at være racist. Nu er statuen beskyttet af en stor, grå boks.
Historiker Lars Hovbakke Sørensen har netop udgivet bogen ‘Europas historie fra oldtiden til i dag’. Han fortæller, at det historisk set har været helt almindelig praksis at fjerne fortidens symboler i blandt andet Romerriget.
»Alle statuer og portrætter af en forhenværende kejser blev fjernet, når en ny kom til, og lovgivningen blev rullet tilbage. Simpelthen for at slette den kollektive hukommelse,« siger han.
Han tilføjer, at man skal passe på med at dømme fortiden med nutidens briller.
»Vi kan alle blive enige om, at vi ikke skal have statuer af Hitler og Stalin. Men hvad med de danske konger?,« spørger han.
»Frederik 5., som der er en statue af på Amalienborg Slotsplads, havde det, vi i dag vil betragte som horrible holdninger til andre folkeslag. Det viser, hvor komplekst det er. Holdningerne har ændret sig, og hvis man skal fjerne monumenter fra fortiden, fordi de strider imod nutidens normer, så kan det være svært at lægge snittet,« siger han.
»Det er også forbundet med den fare, at vi glemmer fortiden, fordi monumenterne er en del af vores kollektive hukommelse. Også af de ting, som ikke var i orden,« siger han.
Modstanden mod de racistiske symboler har bredt sig til en lang række lande. En statue af Columbus i New York må beskyttes af politiet, fordi Columbus’ opdagelse af Amerika var startskuddet til nybyggernes overgreb på indianerne. I Belgien har myndighederne måttet fjerne en delvis ødelagt statue af Kong Leopold II, der med stor brutalitet herskede over den sorte befolkning i Belgiens tidligere koloni Congo i slutningen af 1800-tallet.
Fjernelse af historiske symboler ses også hos pariaregimer. I 2001 sprængte Talibanbevægelsen de 1500 år gamle buddhastatuer i Bamiyan i Afghanistan i luften. Statuerne var på FN-organisationen UNESCO's verdensarvsliste og var hugget ind i et bjerg, men de islamiske mørkemænd ønskede ikke monumenter over en tid, som lå før profeten Muhammed. Nu er de væk for altid.
Ifølge Lars Hovbakke Sørensen viser det, at man skal være forsigtig.
»Selv om motiverne selvfølgelig er forskellige, så er der det lighedstræk, at det handler om at fjerne erindringen om fortiden. Man skal huske, at det er fortiden, vi lærer af,« siger han.
