Vi har smidt mundbindet. Bestiller charterferier til sydens sol i stor stil. Ser EM på storskærm. Ja, vi danskere nyder sommerens glæder, næsten som før der var noget, der hed coronavirus.
Endelig synes pandemien for alvor at være på retur. Eller er den?
Statens Serum Institut oplyser fredag, at den mere smitsomme deltavariant sidste uge stod for 29,7 procent af smittetilfældene og fortsat er i vækst.
Giver det grund til bekymring? Det har vi spurgt to eksperter om, og de er ikke helt enige.
»Indtil for et par dage siden var jeg ikke så bekymret. Nu giver udviklingen grund til nogen bekymring,« siger Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet, til B.T.
»Jeg troede faktisk, at vi kunne holde den (deltavarianten, red.) stangen noget længere. Men stigningen i smittetallene de sidste tre dage er markante og bemærkelsesværdige,« tilføjer han.
Hvor der mandag blot blev konstateret 151 nysmittede i Danmark, nåede tallet tre dage senere op på 475, for så fredag at tage et lille skridt tilbage til 326.
»Jeg mener ikke, der er grund til panik, men vil gerne udtrykke en usikkerhed omkring, hvordan det kommer til at gå,« siger Allan Randrup Thomsen om den nye virkelighed med deltavariantens fremmarch.
Den bekymring deler professor ved Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet Søren Riis Paludan ikke.
»Vaccinerne virker mod deltavarianten, og de sårbare er blevet vaccineret nu, så ganske få vil udvikle alvorlig sygdom, selv når deltavarianten får mere fat, og smittetallene vil stige,« siger han.
Derfor mener Søren Riis Paludan ikke, at der er belæg for at indføre nye restriktioner – heller ikke når deltavarianten bliver dominerende med en risiko for, at det får smittetallene til at stige.
Allan Randrup er kun delvis enig.
»Jeg føler ikke, der er behov for at stramme mere op lige nu,« siger han, men tilføjer så:
»Smittetallene er ikke i sig selv problematiske, men de er en indikator for, hvad der sker i samfundet. Vi har før set, hvad der kan ske, hvis vi sidder på hænderne i for lang tid. Kommer der først en opblussen i smitten, kan det være svært at bremse udviklingen igen.«
Men er det et problem, når næsten alle i risikogrupperne er blevet vaccineret?
»Vi ved endnu ikke med sikkerhed, om en smittestigning med deltavarianten vil føre til flere indlæggelser. Den usikkerhed kan godt bekymre mig lidt.«
Ud fra de data, der er tilgængelige fra Storbritannien – hvor deltavarianten nu står for over ni ud af ti nye smittetilfælde – maner Søren Riis Paludan dog til ro.
»Det interessante er, at smitten igen tager til i styrke, men det gør antallet af nye indlæggelser ikke på samme måde. Kurven ser ud til at være knækket,« siger han.
Derfor er Søren Riis Paludan faktisk mere bekymret for, hvordan vi reagerer, hvis der opstår en opblussen i smitten, end for virussen i sig selv.
»Vi må endelig ikke hænge fast i en kronisk tilstand af frygt og gå i panik. Så længe de smittede ikke udvikler alvorlig sygdom, er der ingen grund til at indføre nye restriktioner,« siger han.
Deltavarianten blev oprindelig opdaget i Indien, men har siden spredt sig mange steder i verden.
Det europæiske center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme anslår, at varianten vil udgøre 90 procent af alle nye coronatilfælde på det europæiske kontinent i slutningen af august.
