Opdatering: Trefor oplyser, at el-forsyningen nu er normal igen i Vejle.

Der er søndag morgen opstået en 'uventet strømafbrydelse' i el-nettet i dele af Vejle.

Det oplyser forsyningsselskabet Trefors driftovervågning på Twitter:

»Vi er i gang med at finde årsagen,« lyder det.

Trefor oplyser, at de berørte kunder er blevet varslet.

Der er tale om 971 kunder, som er påvirket af det.

»Manglende elforsyning kan betyde svigtende vand, varme og kommunikation i dele af Vejle,« oplyser Trefor på Twitter.

Forsyningsselskabet oplyser videre, at man forventer, at der er strøm igen klokken 10.

»Vi beklager generne ved afbrydelsen.«