Væggen placeret centralt i lokalet deler kvinderne i den ene halvdel. Mændene sidder bag den anden side af væggen.

Den 15. marts blev Korsgadehallen på Nørrebro omdrejningspunkt for et kønsopdelt islam-arrangement, der blev arrangeret af Masjid Tawhiid, der er en moské i Brønshøj.

Isoleret set er det ifølge Christian Marcussen, der er klummeskribent hos Berlingske og en kendt islamkritisk debattør, ikke et problem. 

Men kigger man på det store religiøse billede, som han mener, det her illustrerer, er sagen en helt anden.

»Det her repræsenterer ikke kun en kønsopdelt seance, men derimod en samlet religiøs pakke, der viser et stort problem i vores samfund,« lyder det fra debattør Christian Marcussen.
»Det her repræsenterer ikke kun en kønsopdelt seance, men derimod en samlet religiøs pakke, der viser et stort problem i vores samfund,« lyder det fra debattør Christian Marcussen. Foto: Facebook/Masjid Tawhiid

»Det er vigtigt, at man ser tingene i et større perspektiv. Det her repræsenterer ikke kun en kønsopdelt seance, men derimod en samlet religiøs pakke, der viser et stort problem i vores samfund,« siger han til B.T. og tilføjer:

»Det her et udtryk for et helt andet kønssyn, hvor forskellige køn ikke kan gå side om side, hvilket er i stor modstrid med, hvordan vi er i Danmark. Her er køn lige, man kan arbejde sammen, gå i skole sammen, men det her bygger kløfter mellem køn,« understreger han.

Christian Marcussen mener ikke, at skillevæggen krænker kvinders rettigheder. Ifølge ham er kønsopdelingen »også et ønske fra kvindernes side,« når det gælder religiøse muslimske sammenhænge.

Men alligevel er kønsopdelingen i Korsgadehallens lokaler ifølge ham et udtryk for, at den islamiske kultur påvirker det danske samfund i en negativ retning, da han frygter for, at kønsopdeling blot er toppen af isbjerget.

Hvorfor er det et problem, at muslimer praktiserer kønsopdeling i Danmark?

»Fordi det her strækker sig ud over langt mere end blot et kønsopdelt arrangement,« svarer Christian Marcussen og tilføjer:

»Vi ser et pres på vores institutioner, pres for kønsopdelt svømning og pres for bedetid i politiet. Det er en illusion at tro, at det her isolerer sig til deres kultur og samfund.«