Danmark har været gennem det før, og nu ser det ud til, at det vil ske igen.
En stor menneskemængde fra Afrika og Mellemøsten vil inden længe banke på dørene.
Det vurderer nu flere eksperter samt B.T.s internationale korrespondent, Jakob llleborg, efter en strøm af afrikanske migranter i den seneste uge har lagt stort pres på Italiens grænser.
»Det, vi ser i Italien nu, er et forvarsel på, hvad der venter i hele Middelhavet. De kommer fra flere lande, og de kommer til at lægge et massivt pres på Europa,« siger Illeborg.
»Når vejret ændrer sig i Middelhavet, og det bliver muligt at sejle igen, kommer de til Nordeuropa.«
Italiens regering erklærede tirsdag aften en seks måneders lang undtagelsestilstand som svar på, at 3.000 migranter i løbet af få dage er ankommet i både til landet.
Det skal frigøre 40 millioner kroner til at håndtere strømmen, som tilsyneladende kun er toppen af isbjerget:
Italiens regering forventer nemlig, at op mod 400.000 migranter vil ankomme alene i 2023. Sidste år forsøgte 330.000 migranter at komme ind i Europa.
Det store spørgsmål bliver nu snart, hvem der skal tage sig af dem, siger Illeborg.
»Det er én af de største konflikter mellem EU-landene, som vil blusse op igen: Hvem har ansvaret for de mange flygtninge? Sydeuropa beder stadig om hjælp til at tage imod dem, mens Nordeuropa ikke ønsker det.«
Italien er på grund af sin geografiske placering første stop for flere migranter, og sådan som de internationale regler i dag er skruet sammen, betyder det, at Italien i store træk står med ansvaret for dem, forklarer Illeborg.
»Derfor er de bitre, og vi ser en tendens til, at Italien lader migranter glide gennem systemet, så de kan søge hen til andre lande.«
»Mange af dem vil alligevel gerne til Tyskland, Danmark og andre steder, hvor de ved, de har et fællesskab og gode muligheder for at skabe sig en fremtid.«
»Så det er fuldt forventeligt, at vi står foran en stor migrantkrise,« siger han.
Han bliver mødt med enighed fra Uffe Østergaard, som er professor emeritus i Historie ved Copenhagen Business School og har været stærkt involveret i den danske EU- og flygtningedebat gennem årene.
Østergaard mener, at vi står over for en situation, der vil ligne flygtningekrisen fra 2015, hvor 1,2 millioner krydsede Middelhavet for at nå til Europa.
Det var blandt andet her, billeder florerede af hundredvis af flygtninge, som gik på de danske motorveje.
»Før eller siden vil de komme videre fra Italien, som efterlyser hjælp til at tage imod flygtninge og migranter – og så er vi i en situation, der ligner den fra 2015,« siger han.
Østergaard vurderer, at flygtningestrømmen til Italien vil øge i intensitet hen over sommeren, hvor vejret tillader, at de igen kan sejle over Middelhavet.
Derfra er det et spørgsmål om tid, før presset på de italienske grænser bliver for meget, og de slipper videre i systemet, siger han.
Og Danmark er et oplagt sted for mange, sagde seniorforsker ved DIIS Ninna Sørensen onsdag til Kristeligt Dagblad.
»De tager primært derhen, hvor det er muligt at skabe sig et liv og få noget at leve af og ikke blot få et midlertidigt humanitært ophold. Og hvor der allerede er etableret grupper fra deres eget land. De forhold skal være til stede, og de er til stede i Danmark for visse grupper.«
Illeborg vurderer, at denne omgang flygtninge bliver en større udfordring for Nordeuropa end strømmen i 2015.
Men uanset hvor hård krisen var i 2015, står den til at blive værre denne gang, vurderer Illeborg og henviser til den nuværende situation i Nordeuropa.
»Der er krig i Ukraine, og vi har lige pludselig fem millioner ukrainere, der er flygtet. Så denne gang vil flygtninge fra Afrika være en større belastning,« siger han.
»Derudover står vi i en økonomisk krise, og det er dyrt at behandle flygtningesager i Danmark.«
