Morgenen er stille i bugten ved Saint Anne på Martinique.
Malin og Niklas Häll har netop lagt til efter at have krydset Atlanten med deres tre børn – Oscar, Nils og Erik.
Malin strækker sig og lytter til vandets klukken mod skroget. Børnene vågner og samles om legoklodserne.
»De rolige morgener er noget af det bedste ved det her liv,« siger Malin.
Rejsen i det nye hjem, sejlbåden, begyndte blandt de græske øer. Derefter gik turen videre til italienske havne og spanske kyster.
På Middelhavet lærte familien at leve på lidt plads, finde rutiner og håndtere hverdagens udfordringer. Børnene opdagede nye steder og kulturer.
Så ventede et nyt kapitel – Atlanten. 21 døgn til havs, uden land i sigte.
»Det er et stort hav, og 21 dage er lang tid. Samtidig gik tiden overraskende hurtigt,« fortæller Malin.
21 døgn til havs
Under overfarten var kontakten med omverdenen begrænset. Internet blev tændt en halv time om dagen – nok til at tjekke vejret og kontakte familie og venner.
Resten af tiden levede familien i deres egen lille verden.
Det mest udfordrende var bølgerne. At gå på toilettet uden at slå sig blev en kunst. Familien havde allerede lært alle tricks mod søsyge: aldrig at sejle på tom mave, frisk luft i kahytten og blikket mod horisonten.
Men da bølgerne rejste sig tre meter høje fra siden, som de gjorde allerede de første timer efter Las Palmas, hjalp intet.
Da uvejret nærmede sig Kap Verde, var familien forberedt. Prognosen viste kraftig vind, regn og torden.
De lykkedes med at holde sig uden for det værste, men mindet har sat sig fast.
»Følelsen af at blive jaget af uvejret vil jeg aldrig glemme,« siger Malin.
Hvad gør I, hvis et barn bliver alvorligt syg eller kommer til skade midt ude på havet?
»Vi har talt meget om det og har et skibsapotek med os. Vi har også internet, så vi kan få digital rådgivning fra læger. Vi prøver virkelig at være præventive. Børnene har klare regler for, hvad de må og ikke må.«
Skolepligten – sådan gjorde familien
Nu, i Caribien, føles den stormfulde rejse og alle forberedelser det hele værd.
For de to ældste børn, der er omfattet af skolepligten, har de søgt om tilladelse til længere udlandsophold hos kommunen.
Om formiddagen er der som regel undervisning. Lektionerne begynder efter morgenmaden.
Hvordan fungerer det? Har I mødt nogle udfordringer?
»Fordi børnene er fritaget for skole, kan vi tilrettelægge undervisningen frit. Vi følger læseplanen, men er fleksible og lærer meget i hverdagen. Udfordringen er, at vi ikke har faste tider, især under langsejlads,« fortæller Malin, der har sat sig grundigt ind i skoleloven.
Inden I tog afsted, hvordan tænkte I om børnenes skolegang? Hvilke udfordringer så I?
»Vi besøgte børnenes skole, både jeg og Niklas. Vi havde møder med lærere og rektor og gennemgik pensum. I starten forsøgte vi at efterligne skolegangen, så vi så egentlig ingen store udfordringer dengang.«
»Vores oplevelse har tværtimod været, at vi kan give vores børn mere opmærksomhed og hjælp med skolen, fordi vi har tre børn og ikke 23,« fremhæver Malin.
Er der tidspunkter, hvor I er bekymrede for, at børnene ikke får de samme muligheder som andre børn hjemme i Sverige?
»Nej, faktisk ikke. Selvfølgelig lærer de ikke nøjagtigt det samme som børnene derhjemme, men de lærer så meget andet om livet og forskellige kulturer,« siger Malin.
Hvilke råd vil du give til andre familier, der overvejer at undervise deres børn under en længere rejse?
»Tal med dem, der har haft succes, tal med dem, der har gjort det før. Lad mavefornemmelsen styre. Tror du, det vil gå, så tror jeg også, det vil gå. Vi er nødt til at turde,« siger Malin.
Dette er en redigeret og oversat version fra et svenske medie Expressen. Artiklen er oprindeligt udgivet på Woman.dk, hvor du også finder indhold fra Bolig Magasinet, Costume og Magasinet Liv