157.000 kroner.
Så meget koster det at være indskrevet kostskoleelev på Herlufsholm, der er en af Danmarks mest prestigefyldte kostskoler. Oveni hatten kommer tilskud til uniformer, transport, studieture og meget mere.
Men den dyre privatskole er havnet i en mediestorm efter, at flere tidligere elever stod frem i en TV 2 dokumentar og fortalte om en hverdag med vold, mobning og krænkelser.
En fortælling, der ikke stemmer overens med det billede, som ledelsen har af skolen.
»Ledelsen og bestyrelsen kan ikke genkende det billede, som programmet fremstiller om Herlufsholm Skole,« lyder det på skolens hjemmeside.
Men det har hos mange rejst spørgsmålet om, hvordan ledelsen kunne undgå at have kendskab til den usunde kultur?
Herlufsholm er en privatskole og skal ifølge deres hjemmeside »selv finansiere skolens udvikling.«
Det sker blandt andet gennem Herlufsholm-fonden samt donationer fra velhavende forældre, gamle elever og andre, der føler en tilknytning til skolen.
Det gør, at skolen blandt andet nyder godt af forældre, der spytter i kostskolens pengekasse.
Og det kan blive problematisk for ledelsens albuerum til at handle, mener formand for Transparency International, Jesper Olsen.
»Det vigtigste er, at man har en skoleleder, der har den nødvendige magt til at træffe beslutninger ud fra pædagogiske, kulturelle og lovmæssige rammer. Man må aldrig være afhængig af donationer, fordi man gør sig sårbar for at blive bundet på hænder og fødder af andres interesser,« siger han og fortsætter:
»Sagen med Herlufsholm lugter lidt af, at der er en fond og nogle forældre, der har gjort alt, hvad de kunne for at beskytte skolens rygte mere end eleverne.«
Over for B.T. understreger Jesper Olsen, at donationer ikke kan betragtes som direkte årsag til måden, hvorpå Herlufsholms ledelse har håndteret sagen med de mange krænkede elever.
I stedet mener han, at sagen er et udtryk for, at ledelsen bør kigge sig selv efter i sømmene.
»Hvis man som rektor kan have en skole med så mange vidnesbyrd, hvor ingen har turde gå til ledelsen, er det udtryk for et strukturelt problem på skolen – og det skal der gøres noget ved,« siger Jesper Olsen.
