Antallet af danskere, der tjekker deres e-journal på nettet, har aldrig været større.

»Jeg synes, man har en forpligtelse til at holde sig orienteret, så man har styring på sit eget sygdomsforløb og ved, hvad det handler om, når man sidder inde hos lægen,« siger Katrine Nielsen Sørensen.

Hun er en af de danskere, der ofte tjekker sundhedsjournalen på nettet for at holde styr på f.eks. blodprøver, og hvad lægen har sagt under en given konsultation.

Januar 2019 var således rekordmåned for sundhed.dk, der havde 248.000 unikke besøgende sammenlignet med 184.000 i december 2018.

Hos Danske Regioner, der bl.a. står bag sundhed.dk, glæder man sig over, at flere borgere aktivt tager del i deres egen sundhed og behandling. Det siger formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg, Karin Friis Bach (R).

»Det er udtryk for, at patienterne tager ejerskab. Jeg synes, det er en positiv udvikling, at de, der kan, selv opsøger viden,« siger hun.

43-årige Katrine Nielsen Sørensen, der bor i Mørke i Østjylland, synes også, hun er blevet klogere af at følge med i sundhedsjournalen på nettet.

»Jeg var f.eks. ikke klar over, at jeg tidligere er vågnet op under en narkose. Det er måske meget godt at være opmærksom på til fremtidig bedøvelse, da jeg jo ikke kan gå ud fra, at lægen nødvendigvis har styr på hele min sygehistorie.«

Katrine Nielsen Sørensen føler sig bedre klædt på, når hun skal til lægen, ved at tjekke sundhed.dk.
Katrine Nielsen Sørensen føler sig bedre klædt på, når hun skal til lægen, ved at tjekke sundhed.dk. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Hun synes i det hele taget, det er rart at være 'lidt på forkant', så hun er godt klædt på til at tale med lægen:

»Det er jo ikke altid, man lige forstår, hvad der bliver sagt, eller hvorfor man skal have taget en bestemt blodprøve. Så er det godt at kunne følge med,« siger Katrine Nielsen Sørensen.

Karin Friis Bach oplever også, at patienterne føler sig mere 'på samme niveau' med lægen, når de møder velforberedte til en konsultation.

»Så har de et vidensgrundlag at stille spørgsmål ud fra,« siger hun.

Katrine Nielsen Sørensen.
Katrine Nielsen Sørensen. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

For patienter kan det dog somme tider være svært at forstå det sprog, som journalen er skrevet i, men det er der råd for, mener sundhedspolitikeren.

Hun henviser til, at man via sundhed.dk kan slå op i en sundhedsordbog for at få styr på de latinske betegnelser, som lægerne ofte benytter.

Karin Friis Bach mener ikke, det afføder flere spørgsmål end svar, at patienterne hyppigere tjekker deres sundhedsjournal:

»Det er til gavn for patienten at tage del i egen behandling, så jeg synes ikke, det er et problem, at de stiller spørgsmål. Det gør det nemmere at føre en dialog,« siger hun.

Formand for Danske Regioners sundhedsudvalg Karin Friis Bach.
Formand for Danske Regioners sundhedsudvalg Karin Friis Bach.
Vis mere

Finder man fejl i sin journal, kan man ikke selv rette fejlen. Men hospitalets juridiske afdeling – eller lægen, der har lavet fejlen – kan tilføje en tekst, der forklarer, at nogle oplysninger er forkerte.

»Det skal jo ikke være sådan, at man som patient selv har mulighed for at rette,« siger Karin Friis Bach.

Hun vurderer, at flere – i takt med den stigende digitalisering – fremover vil søge i deres journal på nettet.

»Det er selvfølgelig stadig vigtigt, at vi har den personlige kontakt til vores læge, men vi kommer formentlig til at være endnu mere digitale fremover, ligesom vi handler på nettet og går i netbank,« siger politikeren.