Vi er rigtig dårlige til at skifte vores kodeord på nettet, og det gør os udsatte.

»Vi tænker ikke rigtig over, hvor alvorlige konsekvenserne kan være, hvis it-kriminelle får fat i vores oplysninger.«

Sådan lyder det fra it-ekspert Marie Wessel, som er kontorchef for cyber- og informationssikkerhed i Digitaliseringsstyrelsen, der på det kraftigste anbefaler, at danskerne tager deres it-sikkerhed mere alvorligt.

Nye tal viser nemlig, at danskerne ikke skifter deres kodeord ret ofte, ligesom vi vælger at bruge det samme kodeord flere steder.

»Når vi genbruger kodeord og de bliver stjålet, så har den kriminelle adgang til alt. Det svarer til, at vi bruger den samme nøgle til vores cykel, hus og bil,« forklarer Marie Wessel.

En ny undersøgelse fra Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring viser blandt andet, at kun 16 procent af danskerne skifter kodeord til deres email mere end hvert halve år.

Desuden bliver kodeordet til NemID af 77 pct. af de adspurgte aldrig eller sjældent skiftet.

Det samme mønster viser sig for netbank, hvor tallet er på 75 pct., og for sociale medier-konti, hvor 68 pct. aldrig eller sjældent ændrer adgangskoden.

Desuden bruger 68 pct. det samme kodeord flere forskellige steder.

Den tendens kan de se afspejlet hos forsikringsselskabet Gjensidige.

»Vi har haft en periode, hvor vi får flere henvendelser om identitetstyveri end normalt, hvor nogle af dem er slemme sager, der har store konsekvenser for den enkelte,« siger kommunikationskonsulent hos Gjensidige, Søren Frederiksen.

Sagerne varierer og spænder helt fra de mere simple, hvor folks sociale medie-profiler og e-mails bliver hacket og lukket ned, eller hvor information på de forskellige platforme bliver misbrugt til decideret identitetstyveri.

»Når først din identitet er blevet stjålet, er den rigtig svær at få igen. Du kan f.eks. ikke bare få et nyt cpr-nummer, og derfor kan det være svært at forhindre, at dine oplysninger fortsat bliver misbrugt,« forklarer Søren Frederiksen.

Identitetstyveri kan blandt andet udnyttes af kriminelle til at optage lån i dit navn og bestille varer på nettet.

Og tit er det den, hvis identitet der er blevet stjålet, der står tilbage med problemet.

Mange virksomheder forlanger nemlig, at du skal kunne bevise, det ikke var dig, der optog et lån, og det kan være svært, når hackerne har alle nødvendige oplysninger om dig.

Men hvorfor er danskerne så dårlige til at bruge stærke kodeord og få dem skiftet regelmæssigt?

»Vi har kodeord rigtig mange forskellige steder, og det gør det i sagens natur svært at huske dem alle. Derfor vælger vi ofte nemme kodeord, for eksempel børnenavne eller talrækker, og bruger de samme kodeord flere steder,« forklarer Marie Wessel.

Derfor opfordrer hun til, at du gør op med dig selv, hvilke oplysninger der er vigtigst for dig.

»Der er også en gradbøjning i det her. Den kode, du vælger, når du køber teaterbilletter, behøver ikke være lige så stærk som koden til din netbank,« afslutter hun.