Mindelunden nord for København dannede mandag rammen for en mindehøjtidelighed, der markerede 75-årsdagen for Danmarks befrielse.

Og selv om coronakrisen ellers havde gjort sit for at sætte en stopper for arrangementet, så afholdt det hverken danskere, royale eller politikere fra mindehøjtideligheden

Klokken 18.00 ankom landets to kvindelige overhoveder statsminister Mette Frederiksen (S) og dronning Margrethe sammen til Mindelunden i Hellerup for at lægge kranse til ære for de danske modstandsfolk.

Til lyden af helikoptere, der fløj rundt lavt over Mindelunden, lagde først dronning Margrethe og efterfølgende Mette Frederiksen en krans ved mindegravstedet, hvor en stor del af de danske modstandsfolk ligger.

På grund af den aktuelle coronakrise var det kun pressen og ganske få udvalgte, der fik lov til at overvære ceremonien.

Forinden havde en hel del danskere også slået vejen forbi Mindelunden i Hellerup, som man indviede 5. maj 1950 til ære for de faldne danske modstandsfolk. En af dem, der benyttede sig af den mulighed, var Eva, hvis far var frihedskæmper under krigen.

»Det er jeg stolt af. I høj grad. Jeg er jo glad for, at han ikke var nazist. Det var fint, at han kæmpede,« siger hun til B.T., inden hun tilføjer:

»Resten af deres liv kendte modstandsfolkene jo hinanden. De blev venner. Det har gjort, at man har visse etiske holdninger, som man gerne vil beholde. Det har man fået indkodet som barn,« fortæller hun videre.

Ligesom Eva var Rasmus og hans far Preben også i Mindelunden mandag. Her er de kommet de sidste 10 år, fordi Prebens onkel, Preben Gylche, som Preben er opkaldt efter, var blandt de yngste, der blev dømt til døden og henrettet.

Derfor var det også tårevædet, da Preben og Rasmus nærmede sig henrettelsespladsen i Mindelunden.

»Det er meget rørende at være herude. Vi går ikke helt hen til pælene, vi har ikke lyst til at se, præcist hvor vores pårørende blev skudt,« fortæller Rasmus.

Men selv om coronakrisen ikke helt havde sat en stopper for mindehøjtideligheden, så var det alligevel ikke helt, som det plejer at være i Mindelunden, kunne Eva fortælle.

For på de græsarelaer, hvor danskere i de forgangne år har stuvet sig sammen i anledning af befrielsen, var der mandag stort set tomt.

Og det var da ellers også planen, at denne runde jubilæumsdag skulle markeres med et stort arrangement, men det blev man således nødt til at aflyse på grund af forsamlingsforbuddet.

»Det er simpelthen en nødvendighed. De her aflysninger rammer alle. Det har vi bare indstillet os på,« siger Martin Frøland, der er formand for Kammeraternes Hjælpefond, som stod bag arrangementet.

»Det er vi selvfølgelig meget kede af, men nu har vi i stedet fået mulighed for at lave en lille markering, hvor vi overholder forsamlingsforbuddet, og hvor vi kan ære og mindes dem, som faldt under krigen,« siger han videre.

Det var ikke kun i Mindelunden, at 75-årsdagen for befrielsen blev markeret.

Folketinget markerede befrielsen ved at sætte lys i vinduerne på Christiansborg Slot, hvilket blev delt med video og billeder online, og flere lokale arrangementer markerede dagen med blandt andet flag, blomster og lys i vinduerne.

Fælles for alle de planlagte arrangementer var dog, at de enten var udsat eller aflyst på grund af coronakrisen.