»Jeg begynder næsten at tude, nu når jeg siger det højt. De ville bare gerne hjælpe mig.«
Sådan lyder det med en blanding af bævrende stemme og skrattende Messenger-forbindelse fra 34-årige Sabrina Johnsen, der lige nu sidder i Vietnam uden udsigt til at komme hjem til Vejle foreløbig.
Men hun er en af de mange strandede danskere i udlandet, der oplever, hvordan landsmænd på den anden side af jorden kommer dem til undsætning i disse tider.
Udenrigsministeriets Borgerservice har oprettet facebookgruppen ‘Danskere Globalt - Sammen Mod Corona’, hvor danskere bosat i udlandet kan hjælpe strandede danskere - og det gør de i stor stil.
Efter en måned alene i Vietnam med aflyst fly og uden mulighed for at kunne komme hjem postede Sabrina Johnsen et nødråb om hjælp i gruppen, og responsen var intet mindre end overvældende, fortæller hun.
Lynhurtigt tikkede der 56 kommentarer ind, og en af dem var fra Nhat Truyen.
45-årige Nhat Truyen, der har boet hele sit liv i Danmark, men nu er flyttet tilbage til Vietnam, hvor han er født, aftalte med Sabrina Johnsen, at hun kunne komme hjem til ham og hans kone og bo, og så ville han trække på sine kontakter og sørge for, at hun fik forlænget visum, og hvad end hun ellers havde brug for.
»Vi valgte at give hende en hånd, fordi vi kan se os selv i den situation. Hvis mine børn en dag står i en lignende situation, så vil jeg da håbe, at de også får hjælp fra deres medmennesker,« siger Nhat Truyen.
Sabrina Johnsen, der netop er kommet hjem til den bolig, Nhat Truyen har stillet hende til rådighed, da B.T. fanger hende over telefonen, fortæller, at hun både har eget køkken og badeværelse.
»Det er virkelig fint. Da jeg spurgte ham, hvad jeg skulle give for det, sagde han ‘hold op, du skal ikke tænke på penge. Vi vil rigtig gerne hjælpe en dansker i nød.’ Det er så fantastisk, altså,« lyder det fra Sabrina Johnsen, der også fortæller, hvordan han har hjulpet hende med betaling af hendes tidligere hostel og generelt at kommunikere med folk hernede, der har svært ved at tale og forstå engelsk.
Og for 45-årige Nhat Truyen er det altså en selvfølge, at han tilbyder sin hjælp.
»Det jo bare noget, man gør; hjælper folk i nød. Efter 1979 flygtede min familie som bådflygtninge fra Vietnam. Vi blev samlet op af et dansk containerskib, og vi fik mulighed for at komme til Danmark, hvor jeg er vokset op med folkeskole, gymnasium og officersuddannelse,« siger Nhat Truyen og fortsætter:
»Som udenlandsdansker er vi hver dag 'ambassadører' for Danmark. Vi sammenligner og fortæller alle, hvor gode mennesker danskerne er, hvor uddannede danskerne er, rettidigt omhu og så videre. Nu står vi alle i den her situation, så skal der bare være handlinger bag ordene.«
Og handling bag ordene forsøger 57-årige Michael Steen Nielsen fra Sydney også at sætte.
Han arbejder som direktør i en virksomhed i Sydney, og så bor han i et stort hus med gæsteværelser, som han har tilbudt strandede danskere at bo i.
»Jeg har selv rejst meget, så jeg ved, hvor meget det betyder at kunne få hjælp, hvis man kommer i knibe. Og nu har vi ligesom muligheden for at kunne tilbyde noget hjælp til nogle mennesker, der er kommet i en kedelig situation,« fortæller Michael Steen Nielsen.
Ifølge ham har danskere, især på den anden side af jorden, et helt særligt fællesskabsorienteret sind.
»Jeg ved ikke, om det har noget gøre med vores kultur. Vi er også en del af den danske kirke hernede. Det er ikke fordi, vi er religiøse eller noget, men der er bare et sammenhold. Danskere finder sammen. Vi er et fællesskab,« siger Michael Steen Nielsen.
