»Jeg måtte ikke sidde ved de lokale. Jeg fået at vide, at jeg skal sidde 20 meter fra dem. Og når man kommer ind nogle steder, så går de en bue uden om en.«
Sådan lyder det fra danske Claus 'Montana' Bøll, der sidder i Vietnam og drikker en to-kroners øl på et nøje udvalgt spot, hvor telefonforbindelsen ikke driller. Så meget.
Han er en af de danskere, der er bosat i Asien, og som lige nu oplever en negativ forskelsbehandling fra de lokales side.
Mange af de lokale vil ikke lukke folk med vestligt udseende ind bestemte steder, de vil ikke transportere dem, og de vil ikke sælge dem mad.
»Det er ren og skær frygt. De fleste har fået banket ind i hovedet, at det er os, der er kommet med coronaen,« siger 57-årige Claus 'Montana' Bøll, der til daglig bor i Thailand, men som på snart tredje måned sidder fast i Vietnam, da coronavirussen satte en brat stopper for hans planlagte gennemrejse i landet.
Og han er ikke den eneste dansker, der mærker, hvordan de lokales frygt transformeres til en diskriminerende adfærd.
Senere skal vi møde Jannick Christensen, der bor i Cambodia, hvor han sidste uge blev afvist ved et lokalt guesthouse, og da han var ved frisøren, skulle han som den eneste kunde bære maske.
Danske Jacob Mark på 41 år, der ligeledes bor i Cambodia, fortæller i en artikel i B.T. i morgen, at de lokale bruger snedige tricks for at undgå konfrontationer med udlændingene, som de altså meget nødigt vil have nogen form for kontakt med.
De har blandt andet hængt sedler op på butiksdøre i byerne, hvor de på engelsk skriver: ‘Vi har lukket’, men ovenover skriver de noget lidt andet med cambodianske bogstaver. 'Vi har åbent som normalt', skriver de til de lokale.
Men først skal vi lige tilbage til Vietnam og 57-årige 'Montana', som de fleste kalder ham. Vi kan bare kalde ham Claus, hvis vi vil, siger han.
Udlandsdanskeren med de karakteristiske tatoveringer på hænder og hals er generelt begejstret for det vietnamesiske folk. Men han har altså ikke kunnet undgå at se, hvor pressede og bange de er blevet efter coronavirussens indtog.
Og fordi hans hud under tatoveringerne har den farve, som den har, går det altså ud over ham:
»Jeg var nede for at stige på en båd, der sejler over til en anden ø. Jeg spurgte, om den stadig sejlede, og så sagde de: 'Ja, det gør den to gange om ugen, men du kan ikke sejle med'. 'Nå', sagde jeg så, 'hvorfor kan jeg ikke det?' 'Det er, fordi du er udlænding,' sagde de.«
Selv om det ikke er en fed følelse at blive valgt fra og set skævt til på grund af sin hudfarve, vælger Claus 'Montana' Bøll ikke at tage det alt for tungt.
»Det er klart, de reagerer sådan, når de er uvidende og ikke ved, hvad det hele er for noget. Så bliver de også bange jo,« siger han gennem den lettere skrattende forbindelse fra Vietnam.
Ifølge adjunkt i almen psykologi ved Aalborg Universitet Sarah Awad er det ikke unormal adfærd, at folk lukker sig om sig selv og samtidig lukker andre ude, når de er bange.
Blandingen af både den frygt og misinformation, der hersker, betyder, at folk stereotypiserer en 'fremmedgruppe' - i dette eksempel vesterlændinge, der bor i Asien.
»De her stereotypiseringer kan udvikle sig til fordomme og negative holdninger, for eksempel at det er deres skyld, at coronavirussen spreder sig. Og det kan igen udvikle sig til diskriminerende adfærd, for eksempel at nægte at yde service til dem,« siger Sarah Awad.
Og netop at få nægtet service har danske Jannick Christensen, der bor i Cambodia, oplevet for nylig.
»Jeg kom op på et guesthouse lørdag, hvor jeg kunne se, at der var åbent, men deres parkeringsplads var tom. Så gik jeg op og spurgte, om der var et værelse ledigt, hvor de svarede ‘no no no’,« lyder det fra 60-årige Jannick Christensen, inden han fortsætter:
»Så er jeg godt klar over, at det er, fordi jeg er udlænding. Udlændinge har været i søgelyset i den by i forhold til, om de havde corona, og der havde været en del tilfælde der. Og jeg havde ellers boet på guesthouset før, hvor der ikke var nogle problemer.«
Forleden, da Jannick Christensen skulle til frisøren, nåede han lige at blive advaret af en af sine udenlandske bekendte, inden han smuttede afsted. Han skulle tage maske på, fik han at vide, ellers ville han blive afvist.
»Det er kun udlændingene, der skal have maske på. Ikke de lokale. Cambodianerne mener jo, at corona er noget, der er kommet udefra. Det er det, det går ud på, det hele. Det er derfor, de går i panik. Som alle andre forstår de ikke, hvad corona er,« siger Jannick Christensen og fortæller videre:
»Langt hen ad vejen kan jeg jo godt forstå dem. For de ved ikke bedre. De har ikke gået særlig meget i skole, og det er svært for mange at tilgå nyheder og korrekte informationer. Som udlænding får jeg heller ikke alle informationer, da de oftest er på det lokale sprog.«
Til daglig arbejder Jannick Christensen på Carlsberg, hvor han har flere cambodianske ansatte under sig. Dem har han tit været nødt til at berolige, siger han. Ellers kan de godt tænke meget ulogisk og begynde at gå i panik:
»Det er et meget frygtsomt og overtroisk folkefærd. Ude på landet har de også sat en slags fugleskræmsler op foran husene for at beskytte mod corona,« siger han.
