Denne artikel blev udgivet den 13. september med flere fejl. Artiklen er blevet rettet den 17. september.

En overvægt af danskerne mener, det er 'forkasteligt', at flere borgmestre - allerede inden lovforslaget om, at udlændinge skal give et håndtryk ved en statsborgerskabsceremoni for at kunne opnå statsborgerskab er blevet vedtaget - offentligt har udtalt, at de har tænkt sig at ignorere et kommende lovkrav om at give hånd.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for B.T.

42 procent af danskerne er således helt eller delvist enige i, at de vrangvillige borgmestres synspunkt er 'forkasteligt', mens 32 procent er helt eller delvist uenige i, at deres synspunkt er 'forkasteligt'. Resten svarer 'hverken enig eller uenig' eller 'ved ikke'.

Undersøgelsen viser desuden, at en overvægt på 46 procent af danskerne bakker helt eller delvist om, at udlændinge skal give hånd ved en statsborgerskabsceremoni for at kunne opnå dansk statsborgerskab. 34 procent er helt eller delvist imod, mens resten svarer 'hverken enig eller uenig' eller 'ved ikke'.

En af de borgmestre, der er imod lovforslaget, er Ole Bjørstorp (S), borgmester i Ishøj Kommune.

»Det er ligegyldigt for mig, om der er flertal eller mindretal for lovgivningen. Jeg har aldrig været ude for, at nogen ikke ville give mig hånden,« siger Ole Bjørstorp, der også kalder lovforslaget for 'helt ude i hampen'.

»Det er for langt ude - det er jo symbolpolitik. I Ishøj har vi ikke noget problem, der giver alle muslimer hånd til mig. Vi har derimod nogle buddhister, der har en anden, meget speciel og fin måde at hilse på. Og de giver ikke hånd, mange af dem. Jeg mener, lovforslaget er til for at genere muslimer,« siger Ole Bjørstorp til B.T.

Egon Fræhr (V), der er borgmester i Vejen Kommune, vil følge loven, hvis det bliver en realitet. Men han har, ligesom Ole Bjørstorp, aldrig været ude for, at nogen ikke ville give hånd.

»Jeg kan ikke forstå, det er nødvendigt. Men hvis Folketinget synes, det er nødvendigt, så følger vi selvfølgelig lovgivningen. Jeg har mødt mange - også flygtninge - og har aldrig oplevet, nogen ikke ville give hånd,« siger Egon Fræhr.

Han forstår derimod godt de danskere, der mener, at man selvfølgelig skal give hånd.

»Det er en del af at være dansk. Hvis nogle vil bydes velkommen i dit hjem, og de ikke vil give dig hånden, når de står på dit dørtrin, er det selvfølgelig noget, folk reagerer på og tænker 'hvorfor vil de dog ikke det'. Men er det virkelig noget, landets parlament skal bruge tid på? Det kan jeg ikke vurdere, men jeg har aldrig selv oplevet nogen, der ikke ville give mig hånden,« siger Egon Fræhr.

Ole Bjørstorp kan heller ikke forestille sig, at lovforslaget er nødvendigt, eller at problemet vil opstå.

»Jeg tror ikke, vi får problemer med det, det kan jeg slet ikke forestille mig. Det er ren symbolik. Vi lever i et samfund med mange forskellige folkeslag, traditioner og høflighedstraditioner, og de er lidt forskellige en gang imellem, det er der ingen tvivl om. Men jeg anser det for at være for langt ude, hvis nogle skal lovgive om det. Vi skal nok holde de fine ceremonier, det er ikke dét, der er problemet. Men jeg kan ikke angive folk i den forbindelse,« siger han.