Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Flere danskere, der er på ferie, er strandet i Tyrkiet.
»Den er helt gal,« siger 61-årige Benny Ragner om situationen til B.T.
Han befinder sig i Alanya på Arsi Hotel, hvor flere danskere er endt i en vanskelig situation.
De danskere, der er rejst med rejseselskabet Detur, har nemlig fået besked på, at de selv skal betale for deres ophold på hotellet.
Det sker på trods af, at de har købt en pakkerejse og betalt på forhånd for turen.
»Vi har fået at vide, at Detur er blevet opkøbt, og derfor skal vi selv betale for vores hotelophold.«
»Vi vil blive smidt ud i morgen. Min forsikring dækker ikke noget. Hotellet vil have penge,« siger Benny Regner.
På Facebook er der blevet delt flere opslag, hvor danskere i Tyrkiet efterspørger hjælp.
'Vi er strandet i Alanya,' skriver Djohn Nohrdqvist Samugelsen på Facebook.
B.T. har forsøgt at komme i kontakt med Detur, men det har ikke været muligt.
»Vi får ingen informationer. Vi kan ikke komme igennem til Detur, og vi ved ikke, hvad vi skal gøre,« siger Benny Regner.