Seks danskere skal tilbringe de næste 14 dage på hotellet H10 Costa Adeje Palace på Tenerife, hvor fire italienske turister er testet positive for corona-virus.

Blandt danskerne er Søren Christensen og hans hustru Hanne Christensen fra Fredericia.

De er på ferie med deres to børnebørn på 13 og 16 år, men det hele tog en dramatisk drejning, da en seddel blev skubbet ind under døren til Søren Christensens hotelværelse tirsdag morgen.

»På sedlen står der, at vi er karantæneramte, og at vi ikke må forlade vores værelse, indtil de spanske sundhedsmyndigheder har givet en anden meddelelse,« fortæller Søren Christensen.

Søren Christensen fra Fredericia er fanget i karantæne på hotel H10 Costa Adeje Palace på Tenerife sammen med sin hustru og deres to børnebørn på 13 og 16 år.
Søren Christensen fra Fredericia er fanget i karantæne på hotel H10 Costa Adeje Palace på Tenerife sammen med sin hustru og deres to børnebørn på 13 og 16 år. Foto: Privatfoto
Vis mere

Udover to sedler, der er blevet skubbet ind under døren, har de fire danskere ingen information fået fra de spanske myndigheder om, hvor længe de skal være i karantæne. De ved kun, hvad de kan læse i danske og udenlandske medier.

Her citerer Reuters en unavngiven myndighedskilde, der siger, at karantænen kommer til at vare 14 dage.

»Nej, er det rigtigt? Det stiller os jo i en noget anden situation,« lyder det chokeret fra Søren Christensen, da B.T. overbringer ham den kedelige nyhed.

Parret og deres to børnebørn ankom til Tenerife lørdag og skulle være fløjet til Bruxelles fredag. Søren og Hanne Christensen er begge pensionister og har ikke en arbejdsgiver, der venter derhjemme. For børnene er det værre:

General view taken on February 25, 2020 of the H10 Costa Adeje Palace Hotel in La Caleta, where hundreds of people were confined to their rooms after an Italian tourist was hospitalised with a suspected case of coronavirus. - Tourists staying in a four-star hotel on the Spanish island of Tenerife, in the Canary archipielago, were confined to their rooms today following the announcement of a suspected novel coronavirus, COVID-19, case waiting for official confirmation. This possible case was detected yesterday in Tenerife, where an Italian national passed a first test which turned out to be positive, announced the Spanish Ministry of Health. (Photo by DESIREE MARTIN / AFP)
General view taken on February 25, 2020 of the H10 Costa Adeje Palace Hotel in La Caleta, where hundreds of people were confined to their rooms after an Italian tourist was hospitalised with a suspected case of coronavirus. - Tourists staying in a four-star hotel on the Spanish island of Tenerife, in the Canary archipielago, were confined to their rooms today following the announcement of a suspected novel coronavirus, COVID-19, case waiting for official confirmation. This possible case was detected yesterday in Tenerife, where an Italian national passed a first test which turned out to be positive, announced the Spanish Ministry of Health. (Photo by DESIREE MARTIN / AFP) Foto: DESIREE MARTIN
Vis mere

»Børnene går i skole, for dem vil det være ærgerligt ikke at komme hjem til kammeraterne,« siger Søren Christensen.

Han er i karantæne på et værelse sammen med sin hustru, Hanne Christensen. Deres børnebørn – to piger på 13 og 16 – er i karantæne på et andet værelse, men familien har valgt at trodse forbuddet om at forlade værelserne, så de kan være sammen.

»De sidder nu på balkonen og spiller kort. Pigerne tager det ganske pænt. Det er forældrene, der er mest bekymrede. De var helt ude i tovene i går. De er nervøse over, hvad der sker, og hvor længe karantænen kommer til at vare,« siger Søren Christensen, da B.T. taler med ham onsdag formiddag.

I nat klokken 02:30 bankede det på døren til Sørens hotelværelse. Det var to sygeplejersker iført hvide masker.

Gæster på H10 Costa Adeje Palace Hotel i La Caleta på Tenerife, hvor op mod 1.000 gæster er sat i karantæne.
Gæster på H10 Costa Adeje Palace Hotel i La Caleta på Tenerife, hvor op mod 1.000 gæster er sat i karantæne. Foto: DESIREE MARTIN
Vis mere

»De tog vores temperatur, og vi fik udleveret et termometer, som vi skal bruge til at tage vores temperatur med løbende. Jeg sidder netop nu og tager min temperatur under armhulen,« siger Søren Christensen.

Udenfor bliver hotellet bevogtet af politiet, der ifølge den spanske avis El Pais har oprettet hele to afspærringer med fem meters sikkerhedsafstand.

I hotellets reception bliver der udleveret masker og handsker til gæsterne, der bliver opfordret til at blive på deres værelser.

Maden til gæsterne bliver leveret med en kølet lastbil. På grund af frygt for smitte er hotellets buffet lukket. I stedet får gæsterne morgenmaden leveret på værelset.

Politiet bevogter hotellet H10 Costa Adeje Palace på Tenerife efter et tilfælde af Coronoviurs er konstateret.
Politiet bevogter hotellet H10 Costa Adeje Palace på Tenerife efter et tilfælde af Coronoviurs er konstateret. Foto: BORJA SUAREZ
Vis mere

»Morgenmaden fik vi leveret i en plastikpose. Der var en flaske juice, nogle ostecrackers, en croissant, et lille rundstykke, smør, vand, kiks og honning. Man dør ikke af sult,« siger Søren Christensen.

Parret har fået besked på at blive på værelset, men de får lov til at gå enkelte ture ned i restauranten.

»Vi har fået udleveret nogle hvide masker, og vi har fået lov at gå ned for at hente te og kaffe,« siger Søren Christensen.

De aktiviteter, som familien havde planlagt, er nu aflyst til fordel for en ferie på værelset og balkonen.

Guests, wearing protective face mask, look through a window at H10 Costa Adeje Palace, which is on lockdown after cases of coronavirus have been detected there in Adeje, on the Spanish island of Tenerife, Spain, February 26, 2020. REUTERS/Borja Suarez
Guests, wearing protective face mask, look through a window at H10 Costa Adeje Palace, which is on lockdown after cases of coronavirus have been detected there in Adeje, on the Spanish island of Tenerife, Spain, February 26, 2020. REUTERS/Borja Suarez Foto: BORJA SUAREZ
Vis mere

»Det er selvfølgelig temmeligt generende, at vi ikke kan gå ned til poolen. Vi skulle have været på golfbanen i eftermiddags, og det bliver der ikke noget af. Det er ikke nogen ønskværdig situation, når man nu har bevæget sig ned til De Kanariske Øer. Men i det mindste regner det ikke,« siger Søren Christensen.

Familien ankom lørdag og skulle efter planen rejse hjem fredag via Bruxelles. Der skulle ægteparret flyve videre til Billund, mens børnebørnene skulle hjem til deres forældre i Belgien.

De har ikke fået nogen information om, hvorvidt de kan rejse hjem som planlagt, men det tyder alt på, at de ikke kommer til.

»Hvis karantænen trækker ud, må vi aflyse vores fly og finde ud af, hvad der skal ske med bilen i Billund Lufthavn, men det finder vi nok ud af,« siger Søren Christensen.

Guests, wearing protective face masks, look out from a window at H10 Costa Adeje Palace, which is on lockdown after cases of coronavirus have been detected there in Adeje, on the Spanish island of Tenerife, Spain, February 26, 2020. REUTERS/Borja Suarez
Guests, wearing protective face masks, look out from a window at H10 Costa Adeje Palace, which is on lockdown after cases of coronavirus have been detected there in Adeje, on the Spanish island of Tenerife, Spain, February 26, 2020. REUTERS/Borja Suarez Foto: BORJA SUAREZ
Vis mere

De omkring 1.000 gæster på H10 Costa Adeje Palace er forløbig sat i karantæne i 14 dage på grund af Coronaudbrud på hotellet.

Det er en læge fra det nordlige Italien, som er blevet testet positiv for coronavirus. Det var lægen selv, der bad om at blive testet, fordi han udviste symptomer på sygdommen. Hans hustru og to andre i hans følge er sidenhen også blevet testet positiv for virusen.

Ifølge Bravo Tours bor der også en anden dansk familie på hotellet.

B.T. vil gerne i kontakt med andre karantæneramte danskere, så hvis du opholder dig på H10 Costa Adeje Palace eller kender nogen, der gør, må du gerne skrive til jvl@bt.dk.