B.T. har spurgt en række af Danmarks førende eksperter i epidemier, virussygdomme og spredning af smitte, hvor længe danskerne skal regne med at være hjemme fra arbejde, skole, børnehaver og fritidsaktiviteter på grund af coronakrisen.

Præmissen for eksperternes gæt er ikke, at smitten skal være væk fra samfundet, men altså alene, hvornår de regner med, at samfundet i det store og hele kan vende tilbage til normal status.

Netop nu kæmper myndighederne ikke for at undgå, at danskerne bliver smittet med coronavirus, men for at undgå, at rigtig mange danskere bliver smittet samtidigt og dermed overbelaster sundhedsvæsenet.

Målet er derfor, som statsminister Mette Frederiksen har påpeget flere gange, at landets befolkning bliver smittet over en lang periode. Dermed vil landets sygehuse og hospitaler ikke blive overbelastet, og alle vil kunne få den nødvendige hjælp.

Tomme, øde gader og pladser i København. Nørreport kl. 9.17. Førende eksperter gætter på, at der går måneder, før hverdagen ser normal ud igen.
Tomme, øde gader og pladser i København. Nørreport kl. 9.17. Førende eksperter gætter på, at der går måneder, før hverdagen ser normal ud igen. Linda Kastrup

Og hvornår er vi der? Hvornår har vi nået det mål, så danskerne igen kan vende tilbage til en normal hverdag?

Her følger eksperternes gæt – og de understreger alle sammen, at det alene er et gæt, som dog er baseret på deres faglige viden og kvalifikationer. Det er desværre ikke en eksakt videnskab.

 

Jan Pravstgaard Christensen, professor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet
»Mit forsigtige bud er, at der går to måneder. I den periode må vi berede os på, at samfundet vil være mere eller mindre lukket ned,« siger Jan Pravstgaard Christensen og fortsætter:

Mit forsigtige bud, er at der går to måneder. I den periode så må vi berede os på, at samfundet vil være mere eller mindre lukket ned

»Hvis vi åbner op for samfundet igen for tidligt, så risikerer vi, at de resultater, som vi har opnået med at bremse smitten, vil være forgæves. Nogle steder åbnede man op for hurtigt efter den spanske syge, og så brød sygdommen ud i befolkningen igen,« siger han.

Coronaen er ikke influenza. Jan Pravstgaard Christensen påpeger dog, at der er grund til at tro, at coronaen opfører sig meget som en influenza.

»Når vi har influenzaepidemi, så varer det cirka 12-16 uger, før smitten er næsten væk. Virus vil jo springe fra person til person, så længe der er mange personer, der ikke har været smittet og derfor ikke er immune.«

»Men når folk bliver immune, så kan virussen ikke blomstre op i samfundet mere,« siger professoren, der altså gætter på, at det vil være forsvarligt at åbne samfundet op igen om cirka to måneder.

Tomme, øde gader og pladser i København. Dronning Louises Bro kl. 9.40. Normalt er her sort af mennesker.
Tomme, øde gader og pladser i København. Dronning Louises Bro kl. 9.40. Normalt er her sort af mennesker. Linda Kastrup

Lone Simonsen, epidemiolog og professor i folkesundhedsvidenskab ved Roskilde Universitetscenter
»Jeg vil sige det sådan, at to måneder er for lidt. Til gengæld, så skal jeg giftes den 27. juni, og det har jeg ikke aflyst. På det tidspunkt, så tror jeg, at samfundet er klar til, at borgerne kan samles om noget festligt,« siger hun og fortsætter:

»Det er jo ikke sikkert, at gæster fra udlandet kan komme med, eller alt er helt, som det plejer, men jeg regner med og håber, at det er blødt lidt op,« siger hun.

»Vi har studeret historiske pandemier, og som regel varer første bølge tre måneder. Senere kan der så komme flere bølger. Forhåbentlig så kan vi gøre en effektiv indsats og 'skrue lidt på det', så virussen kan gøres mere spiselig over tid og generelt nedbringe smitten,« siger hun.

Lone Simonsen understreger, at det i øjeblikket gælder om at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

Jeg vil sige det sådan, at to måneder er for lidt. Til gengæld så skal jeg giftes den 27. juni, og det har jeg ikke aflyst

»Vi har ikke nogen erfaring med en coronavirus-pandemi, så der er meget, vi ikke ved. Inklusive hvor lang tid den første bølge varer,« siger hun.

 

Søren Riis Paludan, virolog og professor i biomedicin ved Aarhus Universitet.
»Mit bedste bud er fire uger. Og det er altså kun et skøn,« siger Søren Riis Paludan og fortsætter:

»Men det er baseret på, hvad vi ved om virus, udbrud og epidemier. Med den nedlukning, som vi har nu, så tror jeg, at vi vil kunne åbne samfundet op igen så småt om cirka fire uger,« siger professoren.

Mit bedste bud er fire uger. Og det er altså kun et skøn

Han forklarer, at en væsentlig del af befolkningen vil være immune til den tid, og derfor vil smittekurven være fladet ud i sådan en grad, at sundhedsvæsenets kapacitet kan bære den ekstra byrde.

Han understreger dog, at der er tale om hans personlige vurdering. Der kan gå længere tid. Han tror, at danske skolebørn når at komme i skole igen inden sommerferien.

Det tror professor Jan Pravsgaard Christensen og Allan Randrup Thomsen ikke.

 

Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi ved SDU
»De andres bud på cirka to måneder lyder realistisk, men jeg tør ikke spå om det. Beslutningen om at åbne samfundet op er i sidste ende politisk, hvor sådan nogen som jeg alene bidrager med vores faglige rådgivning,« siger Hans Jørn Kolmos.

De andres bud på cirka to måneder lyder realistisk, men jeg tør ikke spå om det. Beslutningen om at åbne samfundet op er i sidste ende også en politisk beslutning

»Jeg mener, at det er vigtigt at teste befolkningen, så man kan få et indblik i epidemikurven, som viser, hvordan udviklingen af smitte er i befolkningen. Så vil vi kunne sige mere om, hvor længe det varer,« siger han.

»Uanset hvad, så bliver den periode, hvor vi skal være hjemme, betydeligt kortere, hvis befolkningen følger myndighedernes råd om at vaske hænder ofte, holde afstand, hoste i ærmet og holde sig helt hjemme, hvis du er ældre eller svagelig,« siger han.

Han forklarer, at det er meget vigtigt, at befolkningen forstår, at samfundet ikke kan åbnes op igen for hurtigt. Sker det, vil coronavirussen blomstre op på ny og indsatsen hidtil være forgæves.