En heldig vinder af næsten tre millioner kroner har endnu ikke meldt sig selv til Danske Spil.

Hele 2.939.233 kroner kan den heldige vinder af andenpræmien i onsdagens Vikinglotto-trækning nu putte ned i lommen. Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse torsdag.

'Danske Spil ønsker stort tillykke til den nyslåede danske Vikinglotto-millionær og glæder sig til at høre fra vedkommende', lyder det.

Den nyudklækkede millionær købte sin kupon i Nybro Kiosken på Søndergade i Nakskov.

Der var ingen, der lykkedes med at ramme alle de rigtige cifre i onsdagens Vikinglotto-udtrækning, så næste uges førstepræmiepulje lyder nu på 36 millioner kroner.