Spillede du Lotto i løbet af december?

Så kan det være at du har en julegave til gode.

Lige nu efterlyser Danske Spil nemlig fire millionvindere fra den ekstraordinære Lotto-trækning, 'Det Store Jule Lotto,' som endnu ikke har meldt sig.

Derfor opfordrer virksomheden i en pressemeddelelse til at kontakte dem, hvis man har købt en lottokupon i en af følgende butikker, som de efterlyste vindere har købt kuponerne i:

DagliBrugsen Janderup, 6851 Janderup.
Kiosken Bjerringbro, 8850 Bjerringbro.
Kvickly Åbyhøj, 8230 Åbyhøj.
Meny Hellerup, 2900 Hellerup.

Det Store Jule Lotto er en ekstra lodtrækning, der trækkes 25. december, hvor der blandt alle de Lotto-rækker, der er blevet spillet de første fire lørdage i december måned, udtrækkes 12 vindere af en million kroner.

Og derfor kan altså godt betale sig at passe på sin kupon, som i første omgang ikke var noget værd – da den pludselig kan vise sig at blive 'et guldrandet stykke papir.'

Man kan også præmiesøge sin kupon i Lotto-appen eller hos en forhandler. Og har man vundet en større gevinst, skal man registrere den på danskespil.dk/vinder og herigennem få udbetalt præmien.