Barnløse singler og par fra hele Europa køber dansk sæd eller rejser til Danmark for at finde sæddonorer, der er høje og blonde.

Det er ikke kun bacon og tv-serier, som danskerne er kendt for i Storbritannien. Ifølge en artikel i den engelske avis The Guardian leverer danske sædbanker og sæddonorer ikke mindre end 50 procent af den sæd, der bliver brugt af britiske par og singler til fertilitetsbehandlinger.

Men briterne er ikke de eneste barnløse europæere, der enten rejser til Danmark for at finde en sæddonor eller bruger nettet til at importere sæd fra Danmark. Danske sædbanker som Cryos og European Sperm Bank (ESB) har kunder i op til 100 forskellige lande, dog befinder de fleste sig inden for EU's grænser.

Der er flere grunde til, at dansk sæd er eftertragtet, og en af dem vil glæde de forfængelige danske mænd. Ifølge direktør for ESB Annemette Arndal-Lauritzen opfattes den mandetype, som er mest udbredt i Danmark, nemlig den høje og blonde, som den mest attraktive, ikke bare i Nordeuropa, men også længere mod Syd.

»Den skandinaviske gennemsnitshøjde er i dag omkring de 180 centimeter, og det opfattes som et plus i forhold til de lidt lavere mænd i Sydeuropa. Vores donorer er meget forskellige, men opfattes som relativt velproportionerede, goodlooking og normalvægtige. Det betragter man som et plus, når man udvælger donor til sin graviditet,« siger Annemette Arndal-Lauritzen, der siger, at banken på grund af efterspørgslen altid er på udkig efter flere donorer af denne type.

Selvom det er flest nordeuropæere, der vælger de høje blonde donorer, bliver sæden også sendt til lande som Italien og Spanien. Her er det især barnløse singler, der 'foretrækker blondiner', mens brunøjede par som oftest leder efter en donor af samme type som dem selv.

I Danmark har man en pragmatisk tilgang til fertilitetsbehandling, der skaber tryghed og tillid, siger Annemette Arndal-Lauritzen, her fotograferet i European Sperm Bank, stående blandt nitrogentanke, der bruges til eksporten af dansk sæd.
I Danmark har man en pragmatisk tilgang til fertilitetsbehandling, der skaber tryghed og tillid, siger Annemette Arndal-Lauritzen, her fotograferet i European Sperm Bank, stående blandt nitrogentanke, der bruges til eksporten af dansk sæd.
Vis mere

Hun understreger dog, at der er en række andre faktorer, der også har været med til at gøre danske sædportioner, i branchen kaldet 'strå', en eksportvare, der skal tælles i tusinder, og nøgleordet er kvalitet.

»Overalt i Europa sættes der lighedstegn mellem 'dansk' og 'kvalitet'. Den forventning man eksempelvis har til danske møbler, finder man også, når det handler om sæddonorer. Vores donorer er testet for hiv og hepatitis og er screenet for en række arvelige sygdomme. Og endelig er sæden af god kvalitet med høj sandsynlighed for graviditet hos modtagerne,« siger Annemette Arndal-Lauritzen.

Når sædbankerne har en ganske god fornemmelse for, hvad deres kunder ønsker, skyldes det, at det i dag er muligt at vælge donor ud fra en lang række parametre, såsom deres uddannelsesniveau, deres udseende og deres erhverv. En fodboldentusiast kan sågar vælge, om donor er god til at spille fodbold.

En anden årsag til den store danske sædeksport er, at vi herhjemme har været i gang i mange år. Der findes flere sædbanker, fertilitetsklinikker og producenter af udstyr til fertilitetsbehandlinger med en årlig omsætning på en milliard.

»I forhold til andre europæiske lande blev det seksuelle tabu omkring sæddonationer tidligt afskaffet af det generelle frisind herhjemme. Vi har en pragmatisk tilgang til fertilitetsbehandling, der skaber tryghed og tillid,« siger Annemette Arndal-Lauritzen.

Endelig gør dansk lovgivning det attraktivt at købe sæd i Danmark. I modsætning til andre lande som Sverige og Storbritannien er det nemlig muligt for donorer at være anonyme. Ønsker forældrene at kende sæddonoren, er det dog også en mulighed, som sædbankerne kan tilbyde.

»I Danmark har man begge muligheder i modsætning til andre europæiske lande, hvor man ud fra forskellige principper kun tilbyder enten anonym eller kendt donor. Det øger fleksibiliteten for dem, der har brug for en sæddonation,« siger Annemette Arndal-Lauritzen.

Hun mener ikke, at Storbritanniens farvel til EU nødvendigvis vil bringe den danske sædeksport i fare.

»Ingen ved, hvor besværligt det bliver at handle med Storbritannien, men eksempelvis kan persondatalovgivningen gøre det til en mere kompliceret affære, end det er i forvejen, at eksportere uden for EU. Jeg er dog ret sikker på, at det er barrierer, vi vil kunne overvinde,« siger Annemette Arndal-Lauritzen.