Egentlig var det lille team på fire ved at opfinde en ny form for maske, som uden at besvære vejrtrækningen effektivt afskærmer frontpersonalet.
Men i december hørte folkene bag RobinTech, hvordan det var lykkedes nogle få læger at trække en ekstra dosis ud af Pfizers vaccineglas. Og så sadlede de ellers om.
»Hvad sker der, hvis vi gentænker måden, vi trækker vacciner ud af glasset på – vender det på hovedet,« siger læge og iværksætter Martin Vesterby, der sammen med tre kolleger udgør virksomheden RobinTech.
»Vi var allerede etableret som et lille internationalt dreamteam af folk med lægefaglig, ingeniør- og designbaggrund,« siger han.
Helt konkret var deres mission at få mest muligt ud af verdens måske allermest dyrebare dråber lige nu: Pfizer-vaccinen.
Vaccinen, der på verdensplan skal redde liv, genåbne vores samfund og give os hverdagen tilbage.
De skulle finde en løsning, så de dyrebare dråber så forsigtigt som muligt flyttes fra vaccineglasset til sprøjten og videre til den, der skal vaccineres. Og den proces skulle ske med mindst muligt spild, så der ikke efterlades unødvendige rester i glas, sprøjte eller kanyle.
Især de lægefaglige i teamet var blevet tricket af filmklip, hvor man ser de dyrebare dråber blive trukket ud af glasset.
»Vi blev lidt kede af at se, hvor meget stress væsken blev udsat for, når glasset blev vendt på hovedet. Det måtte kunne gøres på en måde, der beskytter vaccinen bedre,« siger han.
Pfizerbvacccinen er nemlig særlig følsom og kræver derfor ekstrem forsigtig behandling.
»Forestil dig nogle lange strenge, der svømmer rundt i noget væske. Kun hvis strengen er hel, når den kommer ind i kroppen, får man det immunrespons, som beskytter mod virusset. Hvis man ryster væsken for meget, inden den kommer ind i kroppen, risikerer man, at de strenge går i stykker,« siger han.
Teamet begyndte helt fra nul. Kiggede på tallene og målte på spild.
»Og vi kom frem til, at det burde være muligt at smide mindre ud og nå til syv doser hver gang,« siger han.
Løsningen er en plastikholder, der sammen med et mobilkamera har resulteret i, at man får 16 procent mere ud af den mængde vaccine, der bliver produceret.
I stedet for at vende glasset på hovedet, hver gang man skal trække en dosis ud, bliver glasset sat fast på holderen, så væsken holdes i ro. Dermed suger man væsken op fra bunden af glasset.
Glas og nål er placeret med en vinkel, så man kan styre, hvor meget luft der kommer ind i systemet. Det betyder blandt andet, at man trækker lige præcis så meget luft med op i sprøjten, at den kan tømmes helt for væske.
»Normalt er der lidt væske tilbage i sprøjten, som jo bare ryger med ud, når man efterfølgende smider sprøjten ud,« siger Martin Vesterby.
Mobilen kan ved hjælp af et makrokamera aflæse væskens overflade meget præcist. Det er langt mere præcist end at aflæse mængden af væske på sprøjtens stempel.
»Der er altså en langt større sandsynlighed for, at borgeren får den helt rigtige dosis,« siger Martin Vesterby.
Ud over laboratorieforsøg er RobinVac nu afprøvet på to vaccinationscentre i København, hvor man med metoden får syv doser ud af hætteglasset i stedet for seks hver gang.
»Man får flere doser ud af hvert hætteglas. Den er en smule anderledes, i den måde man trækker ud af hætteglasset på, og det er måske den største forskel. Men når man har vænnet sig til den metode, er den mindst lige så nem at bruge,« siger Christian Sundby, der er enhedschef for Steril Serieproduktion i Region Hovedstaden, til Ritzau.
Det tager cirka en time at uddanne folk i den nye metode.
»Noget af det fedeste er at se personalet, der har været vant til at stå en hel dag og trække seks doser op. At se dem i hovedet, når de på betydelig kortere tid nu trækker syv doser ud af samme glas. Det er fedt,« siger Martin Vesterby.
Hans håb er, at metoden bliver bredt ud til hele landet, og indtil videre har dialogen været positiv.
»Nu har de, der skal tage beslutningen, fået materialet. Så må de jo vurdere det,« siger han.
Ud over at metoden også skal afprøves på de andre vacciner mod covid-19, ser Martin Vesterby også et stort potentiale uden for de danske grænser.
»Især i lande med færre ressourcer, hvor man på den måde kan få mere ud af de vacciner, de enten selv har købt eller har fået doneret,« siger han.
