Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Minus, minus, plus, minus.

Det har indtil videre været et dårligt år for de danske investorer, der igen indkasserer et fald i den samlede aktiebeholdning i maj.

Nye tal fra Nationalbanken viser ifølge Euroinvestor, at det i april blev til et tab på 2 milliarder kroner.

Samlet set er 2022-minusset altså kun blevet større.

»De danske aktieformuer tabte igen terræn i april, og for året som helhed er der barberet 45 milliarder kroner af formuen,« skriver Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar, og påpeger, at de nye tal primært tager udgangspunkt i danske aktier:

»Nedturen kommer oven på en positiv marts, hvor noget af det tabte ellers blev genvundet.«

Han forudser, at også maj vil ende med en yderligere nedtur for de danske investorer.

Det er baseret på, at det såkaldte C25-indeks over de største danske virksomheder allerede er opgjort for maj og er endt i et »gedigent minus«.

Det er blandt andet krigen i Ukraine, der har sendt aktiemarkedet i nedadgående retning i år.

For de investorer, der sætter pengene i langsigtede aktier, er der dog stadig noget at falde tilbage på, da både 2019, 2020 og 2021 sluttede med store plusser.

Andre læser også