Danske brødre med kæmpe succes - har tjent 230 millioner


230 millioner kroner på ti år.
Det er, hvad brødrene, der ejer virksomheden Polyprint, har tjent. Det skriver Finans.
Virksomheden leverer plastikemballage, og det har altså vist sig at være noget af en guldmine for de to brødre Lars Wendt Sørensen og Kim Wendt Sørensen, der overtog firmaet fra deres far.
Polyprint blev stiftet tilbage i 1976 af Bent Søgård, som er deres far, og hovedsædet ligger i jyske Hedensted. Det betyder, at de to brødre, der begge er direktører i virksomheden, er anden generation.
Da firmaet startede var fokus på fremstilling af flexotrykt emballage, og Polyprint har fødevareindustrien som den klart største kunde.
Dog leveres der også til andre kunder, og de to danske brødre - der hver især ejer halvdelen af virksomheden - er langt fra de eneste, der driver og holder virksomheden i gang.
For Polyprint har i alt 115 medarbejdere tilknyttet, og de har blandt andet været vidne til, hvordan Polyprint i 2019 omsatte for 347 millioner kroner.
Virksomhedens direktør, Lars Sørensen, ønsker ikke at kommentere den store succes overfor Finans men han har tidligere fortalt, at udviklingen er 'tilfredsstillende og over det forventede'.