Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Den danske topchef Kåre Schultz, der arbejder i det israelske biotekselskab Teva, har tjent intet mindre end 32,5 mio. dollar, svarende til 214,5 mio. kroner, i 2018.
Beregner man de første to måneder af chefens ansættelse hos Teva med, fik han i løbet af 14 måneder en løn svarende til 327 mio. kroner. Det svarer til 23 millioner kroner hver måned.
Dermed er Kåre Schultz den ubestridte topscorer, hvad angår cheflønninger blandt farmabosser.
Det viser en liste fra Endpoints News ifølge Børsen.
Trods Kåre Schultz' topplacering i lønstatistikken døjer den israelske virksomhed med voldsomme kurstæsk.
Alene siden juni er aktien faldet over 39 pct.
Kåre Schultz har ellers iværksat en kæmpe spareøvelse, hvor han har været med til at fyre over 10.000 ansatte, lukket syv fabrikker og fjernet over 100 af produkterne fra hylderne.
Kåre Schultz's egen løn svarer ifølge Endpoints News til aflønningen af 444 medarbejdere hos Teva.