Tre familier. Heriblandt to studiner og en 76-årig bedstefar.
Det er helt usædvanligt, at det er familier, der udgør persongalleriet i den nye danske terrorsag med i alt 13 anholdte.
Det fortæller tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen.
»Hvis du kigger i dansk regi, vil du ikke kunne finde nogle sager, hvor de sigtede har relationer, som tilfældet er her, hvor det er familier,« siger han.
B.T. har oprullet, hvordan de tre familier er forbundet. Den ældste af de anholdte er en 76-årig mand, der er far til tre andre anholdte.
Den 76-åriges forsvarer forsøgte at få ham løsladt for en uge siden, hvor han sagde i retten:
»Enhver far kan risikere at blive involveret i sine børns gerninger, hvis denne sag holder.«
Den 76-årige fik dog sammen med de resterende sigtede forlænget sin varetægtsfængsling. Men kan forsvareren have ret – og kan det være, at politiet og PET har anholdt alle familiemedlemmer for en sikkerheds skyld?
Det mener Hans Jørgen Bonnichsen sagtens kan være tilfældet.
»Det er der faktisk historisk belæg for, at man gør. Ved den første terrorsag i Odense kastede man et fintmasket net ud, så selv småkravl og småfisk røg i nettet. I forbindelse med efterforskningen foretager man sorteringer, så man til slut ender op med nogle ganske få,« siger den tidligere PET-chef og fortsætter:
»I Glostrup-sagen (bosnisk-dansk terrorsag fra 2005, red.) anholdt man eksempelvis 25 personer, og så husker jeg, at det var én eller to, der blev dømt i sidste ende. Det er ikke ualmindeligt, at man på den måde tager revl og krat med – så det kan forsvareren meget vel have ret i.«
Så man skal ikke nødvendigvis have beviser liggende for at kunne opretholde varetægtsfængslingen?
»Når det er alvorlige forbrydelser – som terror pr. definition er – så er der tendens til, at man specielt i den indledende fase opretholder varetægtsfængslingen. Man har en formodning og mistanke, men det kan være svært at få overblik over, hvor dybt og voldsomt de hver især er involveret.«
Den 76-årige far er en del af den familie, som B.T. kalder 'den centrale syriske familie'. Ud over faren i familien er moren på 60 år, to sønner på 33 og 36 år samt deres 23-årige datter blevet anholdt.
Grunden til, at B.T. kalder det 'den centrale syriske familie', er, at den trækker tråde til de to andre involverede familier og på den måde ser ud til at være bindeleddet mellem familierne og de i alt 13 anholdte.
De to andre familier – 'de irakiske søstre' og 'de syriske søskende i Gentofte' – har familiemedlemmer, som er gift ind i 'den centrale syriske familie'.
En af de irakiske søstre, en 30-årig kvinde, er gift med den 33-årige søn fra 'den centrale syriske familie'.
Den 33-årige er ham, der i begyndelsen af januar ledte politiet på sporet af terrorsagen, da han foretog en mistænkelig bestilling fra en forhandler i Polen.
Her bestilte den 33-årige fem kilo svovl og fem kilo aluminiumspulver, som kan bruges til en bombe eller et kanonslag og er ulovlige at besidde i Danmark.
Selvom den polske forhandler sendte bestillingen afsted, syntes han alligevel, at det var en noget mistænkelig bestilling. Derfor underrettede han tysk politi, skriver avisen Der Spiegel. Politiets Efterretningstjeneste i Danmark har efterfølgende haft et tæt samarbejde med det tyske politi.
Fra den mistænkelige bestilling til anholdelserne af de sigtede gik der ikke mere end omkring en måned. Er det normalt, at der går så relativt kort tid? Betyder det, at et angreb har været nær?
»Jeg kan godt forstå, at man har handlet hurtigt. I Breivik-sagen fik man netop også oplysninger fra de polske myndigheder, om at Breivik havde bestilt ingredienser, der kunne bruges til fremstilling af sprængstof. Den lå så ubehandlet på den norske efterretningstjenestes bord – og hvad så vi så? Vi så desværre en af de mest rædselsfulde gerninger, der har fundet sted i hvert fald i nordisk terrorhistorie – fordi man reagerede for sent.«
Et af de fire børn – med adresse i Tyskland – er blevet løsladt i Tyskland. Fra retsbogen fremgår det, at løsladelsen af ham er uoplyst, men ikke giver anledning til løsladelse af de andre. Er det normalt, at løsladelse er uoplyst i en sådan sag?
»Det må jeg erkende, at jeg i princippet heller ikke forstår. Men hvis man bliver løsladt, er det, fordi det er vurderet, at man ikke kan påvirke vidner eller ødelægge beviser og den slags ting.«
Den ene halvdel af de sigtede er foreløbigt varetægtsfængslet frem til 17. marts, mens den anden halvdel er fængslet frem til 25. marts.
