Smykkefirmaet By Falk Jewellery er gået konkurs.

Det fremgår ifølge Finans.dk af Statstidende.

Kurator Torben Krath fortæller til mediet, at dårligt salg og svindende egenkapital er årsagerne til, at det nu er slut.

Han fortæller videre, at han i først omgang blev indsat for at se om det danske selskab kunne fortsætte efter en tvangsopløsning.

Det har dog vist sig umuligt.

»Det er mig, der som likvidator har indgået konkursbegæringen, fordi jeg ikke kunne se, at der var nogen mulighed for, at virksomheden kunne overleve,« lyder det.

By Falk Jewellery har i de seneste år været ejeet af Ninna Jakobsen, der i 2019 overtog det fra stifteren Per Falk Bredgaard.

Kuratoren forsøger nu at få solgt varelageret til anden side.