Det danske forskningsprojekt Asim har efter to år fundet forklaring på særligt tordenfænomen.

De er så kortvarige, at de ikke kan ses med det blotte øje. Og indtil nu har forklaringen på de energirige glimt, som opstår i tordenvejr, beroet på mystik blandt forskere.

Nu har et dansk forskningsprojekt imidlertid fundet en forklaring på, hvordan de opstår.

Det skriver Videnskab.dk.

- Fænomenet blev første gang opdaget i 1994, og siden da har det været et mysterium, hvor disse energirige glimt kommer fra.

- Nu peger vores målinger på, at de stammer fra spidsen af lynet, siger Torsten Neubert, leder af det danske rumobservatorie, Asim, som står bag den nye opdagelse, til Videnskab.dk.

De mystiske glimt er blandt forskere kendt som jordiske gammaglimt - også kendt som TGF. De består af kortvarige udbrud af gammastråling, som er en meget energirig form for stråling.

De jordiske gammaglimt adskiller sig fra en anden slags gammaglimt - kaldet GRD - som er korte glimt, der kommer fra rummet.

Lysglimtene derimod opstår i Jordens egen atmosfære i forbindelse med tordenvejr. Her kommer de frem over skyerne.

De er meget kortvarige. Faktisk tager det flere hundrede gange kortere tid end et sekund, skriver Videnskab.dk.

Alligevel er det så voldsomt, at når det sker, opstår der energier på 20 millioner elektronvolt.

- Det er en voldsom høj energi. Hvis du går til tandlægen og får taget et røntgenbillede er energien fra røntgenstrålingen måske 1000 gange svagere end det, siger Torsten Neubert til Videnskab.dk.

Hidtil har det været en gåde for videnskaben, hvordan og hvorfor de voldsomme udbrud opstår.

Et af de centrale spørgsmål har blandt andet været, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre, at der opstår så voldsomme energiudladninger i vores atmosfære.

Det nye studie peger blandt andet på, at det kan lade sig gøre, når et lyn zigzagger sig fremad medmindre skridt.

Forskerne mener, at der imellem hvert skridt opbygger sig et meget højt elektrisk felt i spidsen af lynet. Og dermed opstår gammastrålingen.

Dette får den amerikanske professor Joseph R. Dwyer, som forsker i jordiske gammaglimt, til at kalde den nye opdagelse "meget vigtig".

- Tordenstorme er forunderlige. Deres evne til at skabe sådanne store glimt af gammastråling er ekstraordinær.

- Dette giver os helt ny indsigt i det underlige og gådefulde fænomen, siger professoren til Videnskab.dk.

Det danske rumobservatorie, Asim, som står bag den nye opdagelse, er placeret uden på Den Internationale Rumstation, ISS.

Projektet startede for to år siden, blandt andet på initiativ fra astronaut Andreas Mogensen.

Fra sin position i rummet er det rumobservatoriets opgave at undersøge en række fænomener, som opstår i forbindelse med tordenvejr.

Det er det største og dyreste danske rumprojekt til dato.

/ritzau/