I de tynde luftlag over Danmarks menneskelignende silhouette vinkede Brian Reenberg, hans mand, Kenneth Kattenberg, og deres tre børn farvel til Danmark fra et fly med kurs mod England.
Efter tre års kamp turde de ikke længere blive, og i november endte det med et endeligt farvel til Brian Reenbergs hjemland.
Men vi begynder historien et andet sted. I august kunne flere medier fortælle, at Aarhus havde fået en ny bolig på toppen af listen over de dyreste boliger i kommunen. Huset på Mirabellevej i Risskov blev sat til salg for 27 millioner kroner.
Bag det opsigtsvækkende hus gemmer sig historien om en erhvervsmand, der har kæmpet sig til tops og fået sin passion for blomster til at vokse til en millionforretning med over 200 ansatte.
Men der gemmer sig også historien om en af Aarhus' mest succesfulde erhvervsmænd, der blev nødt til at flytte til England for at få lov til at være far for sine børn.
Det startede ellers så lykkeligt. Brian Reenberg har bygget millionforretningen BilligBlomst op i Tilst, og efter flere års ægteskab besluttede han og manden Kenneth Kattenberg, at det var tid til at udvide familien.
6. september 2017 kom tvillingerne Peter og Inge til verden, født af en amerikansk rugemor. Parret kunne efter turen til USA flyve tilbage til Aarhus – nu som en familie på fire.
Umiddelbart var alt godt.
»Vi havde forberedt os juridisk og været i kontakt med en advokat inden. Vi regnede med, alt var, som det skulle være. Det var det så ikke,« siger Brian Reenberg og fortsætter:
»Vi kommer hjem med børnene i november 2017, så tager vi på Borgerservice og siger, vi har to babyer, vi gerne vil have registreret som bosiddende i Danmark sammen med os. Damen i skranken er vældig flink, det var hende, der også ordnede papirerne til vores bryllup, så hun kunne godt kende os. Hun siger, hun er nødt til at skrive en af os som ‘mor’, fordi hun ikke har andre rubrikker. ‘Nå ja,’ siger min mand, det felt tager han bare,« fortæller Brian Reenberg om forløbet.
Der gik ikke mere end 14 dage, så var der sygesikring og pas på plads.
I to år levede familien et ganske almindeligt familieliv i Aarhus. Det var lige, indtil lillesøster Kirsten kom til verden i oktober 2019 – også født af en amerikansk rugemor.
»Vi tager igen på Borgerservice, og vi kan godt mærke, det hele pludselig er lidt mere besværligt. Vi får at vide, at vi er to mænd, og sådan kan man ikke registrere børn. Der skal være en mor. Vi forklarer, at de bare skal gøre som sidst, og vi ender med at få papirerne. 4-5 dage senere får vi et opkald, hvor de fortæller os, de ikke vil registrere Kirsten som dansk statsborger,« forklarer Brian Reenberg.
Brian Reenbergs mand, Kenneth Kattenberg, er biologisk far til deres tre børn. Han er engelsk statsborger, men havde boet og haft opholdstilladelse i Danmark i 10 år, da Kirsten kommer til Danmark.
»Jeg forstår ikke noget. Jeg siger til dem, det kan ikke passe, vi har tvillinger på to år, der må være sket en fejl. Der fortæller de mig, at tvillingerne vil blive afregistreret som danske statsborgere. Jeg tror, det er en joke,« siger Brian Reenberg.
Men det var ikke en joke. Kort tid efter får familien et brev: Efter to år som far til sine børn må Brian Reenberg afskrive sig den titel. Han ‘afregistreres’ som far til børnene, da der er 'sket en fejl', som Aarhus Kommune skriver. Man kan ikke være to fædre til et barn.
Og værre endnu: Børnene vil blive udvist til USA. De vil blive hentet, og de vil få inddraget deres pas.
Det er, på trods af at børnene absolut intet tilhørsforhold har til landet – ud over, at de er født af en amerikansk rugemor.
»Hvordan fanden skal mine børn kunne klare sig i USA? Jeg var derude, hvor jeg kontaktede noget familie i Los Angeles og spurgte, hvad i alverden vi skulle gøre. De måtte berolige mig og sige, hvis det når dertil, så hjælper vi jer med børnene,« fortæller en tydeligt påvirket Brian Reenberg om en situation, hvor han måtte overveje, hvordan hans tre børn skulle klare sig i et fremmed land.
Herefter kontakter parret en advokat. Mange mails bliver sendt, mange møder bliver holdt med SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration, red).
»Vi får det sådan, nu må det her stoppe. Så vi kontakter en dommer i London, som vi havde talt lidt med i forvejen, og hun siger, ‘det her bliver vi nødt til at reagere på’. Så de kører en hastesag igennem, og samme eftermiddag får vi tre personnumre fra den engelske dommer, og børnene er blevet britiske statsborgere,« fortæller Brian Reenberg videre.
Og på den måde var alt umiddelbart løst. Med tre britiske cpr-numre kunne børnene opholde sig i Danmark, fordi deres far Kenneth Kattenberg havde fået opholdstilladelse.
»Problemet er jo, hvis der sker Kenneth noget. Han kunne blive syg eller komme ud for en ulykke. Så bliver mine børn omgående udvist, de må kun være her på grund af Kenneth. Så står jeg der med håret i postkassen uden nogen som helst rettigheder over mine børn,« siger Brian Reenberg.
I værste tilfælde ville børnene, i tilfælde af der skete Kent Kattenberg noget, blive udvist til England eller USA. I bedste tilfælde ville de blive givet til Kenneth Kattenbergs søster, der bor 10 minutter fra parrets nye hjem.
»Hun er vældig flink, og vi har et godt forhold. Men hun ville få mine børn. Alt med mine børn skulle koordineres med hende. Reelt ville mine børn være hendes børn ifølge Danmark,« siger Brian Reenberg.
Det er ikke en chance, han tør tage.
»Vi har været bange og nervøse for, hvor det her ender. Men det kan ikke passe. Vi kunne blive i Danmark, men det var på den betingelse, at børnene kunne blive baseret på Kenneths ophold i Danmark. Det er en alt for usikker situation at stå i. Børnene kan ikke arve mig som far, hvis der skulle ske noget, det er jeg nødt til at forholde mig til,« siger Brian Reenberg.
Brian Reenberg ville også gerne give det, han har bygget op, videre til sine børn, men det kan ikke lade sig gøre.
»Jeg har en stor virksomhed. Jeg ønskede at lave et glidende generationsskifte, og vores revisor havde udregnet det hele med advokater. Men de måtte stoppe den proces, for det kan ikke juridisk lade sig gøre, når jeg åbenbart ikke er far til børnene,« siger Brian Reenberg.
Beslutningen har gjort hverdagen mere besværlig. Hver mandag sætter Brian Reenberg sig på et fly fra England til Danmark for at møde på arbejde i BilligBlomst. Og hver fredag er det retur med fly til familien.
»Det er jo ikke en ønskesituation. Og jeg ville gerne tilbage til Danmark, men jeg får aldrig Kenneth med igen. Som han siger, ‘de har ikke behandlet os ordentlig, hvorfor skal vi tilbage dertil?’,« siger Brian Reenberg og fortsætter:
»Vi får det til at fungere. Jeg har mange dygtige folk, der bakker mig op og er indstillet på at få det til at fungere. Men det er en stor virksomhed med over 200 ansatte, så det er ikke optimalt, jeg sidder i England.«
Brian Reenberg fortæller, at sagen har kostet dem flere millioner kroner alene i advokatomkostninger. Han frygter for andre par, der ikke har samme ressourcer at bruge på kampen.
20. december faldt dommen i England. Brian Reenberg får forældremyndighed over parrets tre børn på lige vilkår med Kenneth Kattenberg. Men den dom anerkender Danmark ikke. I sit eget hjemland er Brian Reenberg ikke far til sine børn.
I det lille, nye hus i Neatherton, en lille landsby syd for Leeds, sidder Inge, Peter og Kirsten i slutningen af januar i sofaen og ser Gurli Gris.
De har ingen anelse om, at de var tæt på at blive udvist til USA, at Brian Reenberg ikke måtte være deres far, eller at det er for deres skyld, at de sidder i en sofa i et helt andet land.
Nu skal de vænne sig til nye institutioner, et nyt land og nye venner. Men med de samme forældre, som de altid har haft. Det er pointen med det hele.
»Vi løser det, og jeg prøver at have en positiv tilgang til, at nu er det en ny situation, vi må få det bedste ud af. Det vigtigste er, at vi skaber gode rammer om børnene, så det ikke præger dem. Men det er ikke en ideel løsning. At skulle alt det her igennem er så opslidende. Og jeg forstår det ikke, jeg synes, det er under al kritik,« siger Brian Reenberg og afslutter:
»Det er jo vanvittigt, jeg er nødt til at flytte ud af landet for at være sikker på, jeg må være far for mine børn, uanset hvad der sker.«
B.T. har set relevante dokumenter i sagen, der bekræfter Brian Reenbergs udlægning af historien.
