Vi nærmer os en klimakatastrofe.

Sådan lyder det i en erklæring under navnet 'emergency climate paper', som mere end 14.000 forskere på tværs af kontinenter og kompetenceprofiler har skrevet under på.

Henrik Rasmus Andersen, der er professor i vandteknologi på DTU, er en af dem. Og selvom han ikke direkte forsker i klima, så har han en baggrund inden for naturforskning, der gør, at han forstår videnskaben bag erklæringen.

Og det er i virkeligheden det, der er hele pointen med underskriften.

»Jeg har skrevet under på det for at støtte det. Jeg er enig i videnskaben og budskabet. Hovedmålet med underskrifterne er at vise, at det ikke kun er et fåtal af topforskere, der promoverer deres forskning, men at der også er andre, som har en indbygget forståelse, og som er enige i beviserne.«

Ifølge erklæringen står vi over for massive klimaudfordringer, som der skal reageres omgående på, hvis ikke de afledte katastrofale konsekvenser skal indtræffe.

»Der er bekymrende tegn på, at klimakrisen er ved at ske. Mange tror, at ændringerne sker lineært, men kurven er hastigt accelererende.«

Forskerne har målt på 31 af Jordens vitale tegn, der giver et praj om planetens helbred. Resultaterne var mildest talt ikke positive.

Der blev målt 18 nye, men negative rekorder. Blandt dem lyder det, at isen i Arktis smelter hurtigere end nogensinde, at mængden af metan og CO2 i atmosfæren aldrig har været højere, og at dele af Amazonas nu udleder drivhusgasser i stedet for at optage dem.

Derfor er udtrykket 'tipping points' blevet det nye buzzword i klimaforskning. Det giver et signal om, hvornår klimaforandringerne er blevet så radikale, at skaderne er uoprettelige.

Henrik Rasmus Andersen peger selv på et af de områder, som han har forsket inden for, der falder i den kategori.

Når permafrosten smelter, frigives den lagrede metan, og det bidrager til den globale opvarmning:

»I takt med, at havisen bliver mindre, bliver havet også sort, og den absorberer mere varme, så hele processen accelererer. Dermed har havisen sværere ved at udbrede sig. Vi er ikke voldsomt langt fra at nå et tipping point.«

Og når vi de såkaldte tipping points, er der ingen vej tilbage:

»Man kan ikke ændre det igen, og det kan tage tusindvis af år, før Jorden er tilbage i samme tilstand igen.«

De menneskeskabte klimaforandringer, der i Danmark kan give langvarig tørke afbrudt af kraftigere regnskyl med efterfølgende oversvømmelser, har af forskere længe været en kendt problemstilling, som der ifølge dem er blevet handlet alt for sent på:

»Vi har i fem til ti år år snakket om, at vi burde være startet i 80erne. Der kendte vi allerede alvoren, men det var måske ikke gået op for resten af verden. Så nu er der et stort efterslæb, og der er meget, vi skal indhente. Var vi begyndt dengang, havde det set fornuftigt ud i dag.«

Derfor er forskerne nu gået sammen om et fælles opråb. Der skal handles – og det kan kun gå for langsomt:

»Det handler om hastigheden af de her klimamål. Skal det være i 2050 eller før? Beviserne omkring klimaforandringerne er tydelige, meget klare og totalt som forudset.«

De 14.000 underskrifter er samlet blandt forskere, der ikke nødvendigvis forsker i klimaet her og nu, men som har en form for relation til emnet.