»De, som bor ligesom os, vil altid være sikre fra store katastrofer,« siger Lykke Andersen.

Hun befinder sig så langt fra truslen om coronavirus, at tandlægen stadig har åbent.

Mens Danmark og store dele af verden midlertidigt er sat på pause, så har hverdagen for Lykke og hendes mand Orest ikke ændret sig det mindste på grund af smittefare.

I deres lille by bor der hovedsageligt ældre mennesker over 70 år, som er særligt udsatte for virussen. Alligevel frygter ingen at hilse på hinanden eller stå for tæt i det lokale supermarked.

Lykke og Orest bor med deres to hunde i huset. Vand, brænde og kød har de alt sammen i baghaven.
Lykke og Orest bor med deres to hunde i huset. Vand, brænde og kød har de alt sammen i baghaven. Foto: Lykke Andersen
Vis mere

Livet er uændret i Storsjö Kapell, godt 1.000 km fra København.

»Vi er slet ikke bekymrede for coronavirus. Det er næsten utænkeligt, at nogen bliver smittet her. Der er aldrig proppet med mennesker, fordi der er så meget plads,« fortæller Lykke, der er kunstner og fotograf.

Sammen med Orest, som er tidligere geofysiker hos Mærsk Oil, flyttede hun fra Østerbro til den svenske vildmark for halvandet år siden. Det er Sveriges mest bjørnerige område, og her er naturen med kraftige snestorme det eneste, som med kort varsel lukker området ned og begrænser udgangen fra hjemmet.

Kontakten med omverdenen klarer de ved at oplade en internetrouter og deres computere med en diesel- og benzingenerator, da de ikke har noget strøm i ejendommen i skoven.

Isoleret i vildmarken er de langt fra alt og alle – også coronavirus, som er det eneste, der fylder i medierne og hverdagen for alle dem, der lever i tætbeboede områder og storbyer. Det har sine udfordringer at bo, som de gør, men en global epidemi sætter tingene i perspektiv. For mennesker i landområder er ofte mindre udsatte for smittefare, da kontakten mellem mennesker er mindre.

»Hvis en storby bliver ramt af en epidemi, så kollapser alt, fordi man bor så tæt. Herude er folk vant til at klare sig selv. Vi har altid vand i søen, brænde i skoven og elge, som vi kan spise,« forklarer Lykke.

Ifølge Søren Riis Paludan, der er professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet, kan der være noget om snakken i forhold til coronavirus.

»Jo mere isoleret en by er, jo mere beskyttet er indbyggerne fra nogle epidemier. Møder man ikke nye mennesker, så bliver man ikke smittet,« siger han.

Deres hus ligger 5 km fra nærmeste nabo. Et par gange om ugen kommer nogle fra området forbi på snescooter, og så stopper man op og taler sammen. Den nærmeste by med under 100 indbyggere ligger 15 km væk.
Deres hus ligger 5 km fra nærmeste nabo. Et par gange om ugen kommer nogle fra området forbi på snescooter, og så stopper man op og taler sammen. Den nærmeste by med under 100 indbyggere ligger 15 km væk. Foto: Lykke Andersen
Vis mere

Ægteparret bor fem kilometer fra deres tætteste nabo og har 15 kilometer til den nærmeste lille by, hvor mange holder sig for sig selv og endnu ingen er testet positiv for coronavirus.

»Vi føler os mere sikre, når vi lever så isoleret,« siger Orest. »Vi har naturligt social distance her. Der kan sagtens gå en uge, uden at vi ser nogen.«

Det samme gælder indtil videre for nogle af de små danske øer som Læsø og Samsø. Her har coronavirus heller ikke fået jord at gå på endnu.

Det betyder dog ikke, at sikkerheden varer evigt. I den lille pensionistby tæt på Lykke og Orest har man øje for, at tilrejsende svenskere med sommerhuse i vildmarken kan bringe virussen med sig, når de skal proviantere i områdets eneste supermarked.

Orest pumper frisk vand op fra søen ud for deres grund.
Orest pumper frisk vand op fra søen ud for deres grund. Foto: Lykke Andersen
Vis mere

Af samme årsag frygter mange fastboende på de små øer og i de populære danske sommerhusområder også bølgen af mennesker i påsken, hvor mange rejser væk fra byerne og ud i naturen. For den store trafik af mennesker bringer smitten med rundt i landet. Det så vi blandt andet med de mange skiturister, der kom syge hjem fra ferier i Østrig og Italien i februar og marts.

Selv om Lykke og Orest lever ubekymret og føler sig sikre for coronavirus, så har de samtidig familier og venner, der ikke lever ligesom som dem selv. De kan derfor heller ikke helt undgå, at pandemiens skygger til tider kaster noget mørke over deres liv.

»Når jeg læser nyhederne, så føles det, som om det sker på anden side af jorden. Men for nylig mistede jeg en kræftsyg veninde til coronavirus, og pludselig kom det meget tæt på mig. Vi havde talt sammen en uge, før det skete,« fortæller Lykke.

Sammen med sin mand Orest har hun bloggen Petros.dk og driver en lille virksomhed, der laver digitalt indhold til sociale medier. De har også omdannet deres grund til et refugium, som de udlejer for kunstnere og andre, der søger stilhed i naturen for at koncentrere sig. Lykke og Orest har altid vand, mad og varme fra naturen, men deres arbejdsliv og drømme er ligesom alle andre i verden lige nu også indirekte udsatte for, hvad fremtiden bringer efter coronakrisen.