Grænserne for, hvordan man taler, har ændret sig, og derfor vælger M/S Museet for Søfart i Helsingør nu at ændre en række skilte i deres udstillinger, der igennem tiden er blevet kaldt sexistiske og racistiske af museets gæster.
»Det er ikke, fordi vi pludselig lægger os fladt ned, fordi folk ringer og brokker sig. Vi kan se, verden ændrer sig, og det skal vi selvfølgelig også,« lyder det fra museumsdirektør Ulla Tofte.
For eksempel har søfartsmuseet en udstilling om 'den maskuline sømand', der slog sig løs, når han var i havn, og havde klassiske sømandstatoveringer af kvinder uden tøj på.
Man har ikke tænkt sig at fjerne noget fra udstillingen, men i stedet ændre i teksten og for eksempel inddrage kvindens syn på sømanden.
»Det er lidt et endimensionelt billede af sømanden. Vi oplever faktisk, at søfolk fortæller os, at det er et alt for stereotypt billede af sømanden, og deres stemmer skal vi også inkludere og lytte til,« forklarer Ulla Tofte.
Hun tilføjer:
»Vi tror fuldt og fast på, at vores danmarkshistorie kun bliver større og mere interessant, hvis vi inkluderer flere blikke på den, end hvis det kun er vort eget.«
Ulla Tofte fortæller, at især forårets Black Lives Matter-bevægelse satte ekstra skub i deres tanker om at udvikle museet. Derudover har det været en løbende proces.
»Som museum vil man altid være ude for folk, der brokker sig. Det skal man ikke lade sig koste rundt i manegen af. Til gengæld har man som museum pligt til at følge med tiden. Vi har for eksempel i mange år ikke brugt ordet 'neger'. Man skal følge tidsånden.«
Ud over sømands-udstillingen, som er blevet opfattet sexistisk, har man blandt andet tænkt sig at kigge på en udstilling om globaliseringen i 1700-tallet, der af nogle gæster er blevet kaldt racistisk.
Her præsenteres en slavehandler som en 'fromt menneske, der var en kærlig familiefar, der skrev søde breve til sin kone'. Her tænker Ulla Toft, at man bør gøre det mere tydeligt, at det var ham selv, der mente, at han var et fromt menneske, og understrege, at han samtidig sejlede med slaver.
»Vi har i de sidste syv år brugt brugerundersøgelser, som vi løbende har lyttet til. Noget er vi fuldstændig uenig i, andre gange har vores gæster en god pointe,« fortæller Ulla Tofte.
Hun understreger, at de aldrig har fjernet noget fra deres udstillinger på baggrund af brugerhenvendelser, men at det er svært at sige præcis, hvor grænsen går for, hvornår der skal laves om på udstillinger.
»Grænser flytter sig hele tiden, og hvis man vil have et relevant museum både for den moderne sejler og alle andre mennesker, så er man nødt til at kigge på grænsen hele tiden.«
I har en Troels Kløvedal-udstilling. Har der været problemer med den?
»Nej, den er helt ufarlig.«
Hvad med jeres udstilling om gamle danske sømandsfilm. I 'Styrmand Karlsen' har Karl Stegger for eksempel malet sig sort i ansigtet?
»Lige præcis det klip skal måske have en anden tekst. Filmen er jo lavet i en tid, hvor det var helt normalt, og vi ændrer ikke i fortiden, vi ændrer måden, vi taler om tingene på.«
Kan man allerede nu se ændringerne?
»Nej, det er ikke noget, man bare lige gør. Vi skal tænke os ordentligt om først.«
