»Det er en katastrofe - også økonomisk.«
Sådan ville 'Klovn'-karakteren Revisor-Kurt formentlig sige, hvis han fik indblik i regnskaberne i Lolland Kommune. Her står det nemlig ualmindeligt skidt til med finanserne.
Kommunen risikerer nemlig at ryge under statens kontrol i 2027, efter det er kommet frem, at kommunen står til et underskud på 531 millioner kroner.
Det bekræfter kommunens borgmester, Marie-Louise Brehm Nielsen, fra lokallisten 'Din Stemme' til mediet NB-Kommune.
»Christiansborg afgør vores skæbne nu,« lyder det fra borgemesteren, som frygter at ryge under såkaldt statslig administration næste år grundet underskuddet på over en halv milliard kroner.
Faktisk føler hun sig »næsten sikker« på det.
Hun regner ellers med at få et særtilskud på 210 millioner fra staten, men føler sig alt andet end sikker på, at man kan finde besparelser for de over 300 millioner kroner for at udligne overskuddet.
Kommunernes Landsforening kommer ifølge NB-Kommune til at rejse sagen i de kommende økonomiforhandlinger med regeringen.

