Dansk kirke går viralt: Besøgende kommer langvejs fra
Grundtvigs Kirke i Bispebjerg i København er blevet er regulært trækplaster for udenlandske turister. Det får kirken til at lave nye tiltag

Grundtvigs Kirke i Bispebjerg i København er blevet er regulært trækplaster for udenlandske turister. Det får kirken til at lave nye tiltag

Det er efterhånden ikke nyt, at den karakteristiske kirke i det ydre København, er blevet lidt af et trækplaster for turister.
Men for Grundvigs Kirke, som for første gang gik viralt i 2024 på TikTok, så har tilstrømningen af besøgende fået kirken til at tage sine forholdsregler.
De store besøgsmængder betyder nemlig, at kirken har iværksat flere initiativer, skriver TV 2.
»Når vi lukker til en bisættelse, står de og venter udenfor, og når vi så åbner de store døre, opfatter nogle det som en invitation til at gå ind, og så presser de sig forbi følget. Det kræver ekstra bemanding at få folk ledt ud til siden, og der står en kirketjener, når det er værst, og beder dem om at tage kameraerne ned,« siger Gitte Blom Christensen, der er daglig leder i Grundtvigs Kirke.

Desuden har man også oplevet, at turister ikke respekterer, når der skal fjernes blomster efter en bisættelse, og sågar tager billeder af kisten.
Det er særligt de kinesiske turister, som besøger kirken, som på en populær kinesisk app ligger på syvendepladsen over attraktioner i København – over både Rundetårn og Kanalrundfarten.
Ifølge tal fra Dansk Statistik, så er Kina det hurtigst voksende turistmarked i Danmark målt på procent med en stigning på over 440 procent siden 2022.