Nordhavn skal under forskernes lup.

Den københavnske bydel er nemlig udvalgt som én af seks europæiske cases i et internationalt projekt om, hvordan havneområder udvikles med plads til forskellige mennesker og behov.

Og forskerne vil ikke nøjes med at kigge på tegninger og planer, skriver By & Havn i en pressemeddelelse. 

De søger nu beboere i Nordhavn til to workshops 8. og 14. oktober, hvor deltagerne skal fortælle om deres hverdag og komme med idéer til bydelens fremtid.

Det oplyser By & Havn i en pressemeddelelse.

Projektet hedder ConWa – Contested Waterfront Transformations – og ser blandt andet på adgang til boliger, offentlige rum og byens tilbud.

Nordhavn sammenlignes med havneområder i Helsinki, Tampere, Turku, Stockholm og Bruxelles.

Ifølge By & Havn kræver det ingen særlige faglige forudsætninger at deltage.

Projektet løber frem til august 2028.