Hørsholm Kommune har politianmeldt landets tredjestørste forsvarsvirksomhed Weibel Scientific.

Det skriver DR.

Weibel Scientific har i flere årtier testet radarer på et testcenter uden for Hørsholm.

Ifølge DR har selskabet ikke efterkommet et påbud, som man fik fra kommunen i maj om at stoppe alle aktiviteter indenfor 14 dage.

Weibel har ikke den tilladelse, man skal have, hvis man vil opføre konstruktioner og bygninger i en landzone. Derfor vurderer Hørsholm Kommune, at centeret er ulovligt.