Dagen efter et strømnedbrud fik Sydeuropa til at gå i sort, er det tid til at overveje, om vi herhjemme er godt nok rustet til en lignende situation.
»Jeg er ikke overrasket over, at det kunne ske, men jeg er lidt overrasket over, at så stort et geografisk område blev påvirket,« siger Jacob Herbst.
Han er forperson for Cypersikkerhedsrådet, der rådgiver regeringen og virksomheder og er teknisk chef i cypersikkerhedsfirmaet Dubex.
For ham er nedbruddet 'en reminder om, hvor afhængige vi er' af en stabil elforsyning.
Særligt mener han, at Danmark er sårbar på to områder:
»Det helt store problem er vores energiforsyning. Vi bliver mere og mere afhængige af en stabil elforsyning, for ingenting fungerer uden strøm,« siger han.
Men på en klar andenplads kommer telekommunikation.
»Vi er SÅ afhængige af vores mobiltelefoner og af, at de kan komme på nettet. Mange har alt på mobilen, og normalt er det en rigtig god idé,« siger han og tilføjer:
»Min opfattelse er, at de fleste telemaster herhjemme har nødstrømsforsyninger, så man ikke mister forbindelse og data, selvom strømmen går.«
Ekspertens bedste råd til de mange, der bruger deres mobil som for eksempel betalingskort, pas, kørekort og rejsekort, er, at de, ligesom vi alle skal have mad og vand nok til at klare os i tre dage, også prepper digitalt:
»Kig lidt banalt på det. Hav stadig et fysisk kørekort og pas liggende og følg anbefalingen om også at have lidt kontanter derhjemme.«
Sidst Danmark blev ramt af et omfattende strømnedbrud var i 2003. Helt præcist den 23. september klokken 12:30, hvor et nedbrud på det svenske kernekraftværk i Oskarshamn førte til, at Danmark blev ramt af et strømsvigt, der mørklagde hele Sjælland, Lolland-Falster og de omkringliggende øer i op til ni timer.
Som TV 2 senere beskrev gik både telefonnettet, lyskryds, tankstationer, fabrikker, kasseapparater, tognettet og alle internetlinjer i sort.
Også nedbruddet, der mandag ramte først Spanien og Portugal, lammede den offentlige transport, slukkede trafiklysene, efterlod hospitaler uden strøm, og efterlod mennesker fanget i metroer og elevatorer.
Så galt tror Jacob Herbst ikke, det ville kunne gå herhjemme:
»Min umiddelbare vurdering er, at sandsynligheden for noget tilsvarende i Danmark er ganske lav,« siger han og tager det forbehold, at han altså er ekspert i cybersikkerhed – ikke i energiinfrastruktur, før han fortsætter:
»Elnettet i Danmark er rimelig robust og i praksis delt i to ved Storebælt, hvor elnettet på Sjælland primært hænger sammen med Sverige, og elnettet i Jylland primært med Tyskland og Norge. Det vil sige, at sandsynligheden for et udfald i hele Danmark er ret lille.«
Samme holdning har Birgitte Bak-Jensen, der er professor på Institut for Energi ved Aalborg Universitet. Hun siger til Berlingske:
»Vores elnet i Danmark er meget robust, og der er reserver, som kan dække ind, hvis en større enhed falder ud. Udfordringen bliver, hvordan vi dækker os ind i fremtiden, når elektrificeringen gennem sol og vind bliver endnu større end i dag.«
Omstillingen til grøn energi medfører nemlig ændringer i energiforsyningen, der kan risikere at gøre Danmarks elforsyning mere udsat:
»Med grøn energi bliver elproduktionen mere distribueret, mindre stabil og mere kompleks – og som jeg hører det, vokser risikoen for strømudfald også,« siger Jacob Herbst:
»Jeg vurderer, at sandsynligheden for, at noget tilsvarende sker i Danmark, er meget lille. Men det er ikke umuligt. Skulle det ske, vil det dog formentlig kun ramme halvdelen af landet.«