Vladimir Putin har skudt sig selv i foden ved at invadere Ukraine. For det har nu fået Europas mægtigste land til at skrue gevaldigt op for forsvarsbudgettet.
Tyskland skruer alene i år sit forsvarsbudget op med 100 milliarder euro, svarende til svimlende 744 milliarder danske kroner.
Oprustningen vil betyde, at NATO-landet Tyskland vil blive så stærkt militært, at Europa med minimal hjælp fra USA nu vil kunne forhindre Putins Rusland i overhovedet at overveje at angribe et europæisk NATO-land.
Sådan lyder analysen fra en af Danmarks førende militæranalytikere, Peter Viggo Jakobsen, der er lektor på Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet.
»Det er et klart signal om, at nu har tyskerne også forstået, at russerne er farlige. Putins idé om, at man kan snakke stille og roligt med tyskerne, det er slut nu,« siger Peter Viggo Jakobsen.
Søndag sagde forbundskansler Olaf Scholz under en tale i Forbundsdagen om Ukraine, at Tyskland allerede i år vil bringe sit forsvarsbudget op på mere end to procent af Tysklands bruttonationalprodukt, og at Tyskland vil holde forsvarsbudgettet på minimum to procent fremover.
»Putin bør ikke undervurdere vores beslutsomhed,« sagde Olaf Scholz.
I dag udgør Tysklands forsvarsbudget cirka 1,4 procent, og Tysklands hidtidige ambition var at bringe det op på omkring to procent i løbet af 2030erne.
Det sker så nu med nærmest øjeblikkelig virkning.
»Nu kan tyskerne opbygge et konventionelt forsvar, der kan afskrække russerne. Tyskland får nu et forsvarsbudget, der er større end russernes. Når det bliver vekslet til slagkraftige enheder, så vil de kunne matche russerne alene. Det er et meget væsentligt bidrag til, at vi kan være sikre på, at russerne aldrig nogensinde vil angribe os,« siger Peter Viggo Jakobsen og tilføjer:
»Det er et meget klart signal til Putin. Manden har jo ikke tænkt invasionen af Ukraine igennem. Nu bliver han både ramt af sanktioner og massiv oprustning.«
Peter Viggo Jakobsen vurderer, at andre europæiske NATO-lande, herunder Danmark, vil følge tyskernes eksempel og opruste kraftigt.
»Hvis vi i Danmark gerne vil matche de lande, vi plejer at sammenligne os med, skal vi også til lommerne, når der skal forhandles forsvarsforlig til efteråret,« siger han.
NATO-landene blev i 2006 enige om en målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret.
Hvis Danmark skal leve op til den målsætning, skal der ifølge Finansministeriet bruges ekstra 18 milliarder kroner om året på forsvaret.
Regeringen har allerede signaleret, at den er klar til at skrue op for forsvarsbudgettet. Det samme har de borgerlige forligspartier.
Søndagens melding fra Olaf Scholz er en ud af flere markante ændringer i den tyske kurs over for Rusland.
Først lukkede tyskerne den nye gasledning Nord Stream 2 fra Rusland til Tyskland, og lørdag aften meddelte den tyske regering, at den gør op med en årelang politik mod våbeneksport til krigszoner og nu vil sende både Stinger-missiler og panserværnsvåben til Ukraine.
»Når der opstår en reel trussel, og man bliver rigtig bange, så ændrer man måden at lave politik på. Det er det, vi ser nu,« siger Peter Viggo Jakobsen.