Dansk ekspert om nye positive tests i Sydkorea: Kan have testet et forkert sted

»Det, der er vigtigt at finde ud af, er, om de, der er blevet testet positive igen, ER syge. Det er det, det handler om.«

Sådan siger Lars Jørgen Østergaard, der er forsker hos Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, til B.T.

Sent fredag aften kom det frem, at 91 sydkoreanere er blevet testet positive for coronavirus, efter de var erklæret raske kort tid efter endt karantæne.

Jeong Eun-kyeong, der er direktør for Centeret for Sygdomsbekæmpelse- og Forebyggelse (KCDC), fortalte ved en briefing, at der er større sandsynlighed for, at virusset er blevet det, der kaldes 'gen-aktiveret' fremfor at der er tale om ny smitte.

Allerede mandag lød det, at 51 sydkoreanere var blevet testet positive igen efter at være blevet testet negative.

Og det kan der være flere grunde til, fortæller Lars Jørgen Østergaard. En af dem er, at prøverne er taget det forkerte sted og efterfølgende det rigtige.

»Det er faktisk sådan, at infektionen starter med at være i den øverste del af luftvejene - altså næsen og halsen. Længere i forløbet bevæger den sig ned mod lungerne. Så hvis man tager prøven det forkerte sted, hvor infektionen ikke er, vil den være negativ,« forklarer han.

»Har man taget den i starten, og den er positiv og så er den vandret ned i lungerne, hvorefter man har taget en ny prøve i de øvre luftveje - så vil den være negativ, så kommer de ud, og så bliver den positiv igen,« siger han.

For sådan en virus kan blive siddende i kroppen i et stykke tid. Også selvom man tror, man er kommet over det.

»Hvis de, der er blevet raske, ikke er syge, men man finder virus, kan det være virus-efterladenskaber. Altså rester af virus. Virus kan sidde i kroppen i hvert fald to måneder,« siger Lars Jørgen Østergaard, der tilføjer, at der jo også findes raske smittebærere.

Han vil ikke udelukke, at der er tale om, at de er blevet smittet igen. Forklaringerne på de nye positive tests kan være mange, og det kræver mere viden.

En ting kan den danske forsker dog slå fast.

»Hvis der er tale om virus-rester, så smitter det i hvert fald ikke. Så mangler alt det, der skal til, for at virusset kan leve videre i et andet menneske,« siger Lars Jørgen Østergaard.