Vladimir Putins tid kan meget vel være forbi.
En cocktail af indre modsætninger, international isolation og en alt for centraliseret magt er ‘den perfekte storm’ for et kup mod den russiske autokrat Vladimir Putin.
Sådan lyder forudsigelsen fra den anerkendte Ruslandsforsker og professor Alexander J. Motyl i onlinemagasinet 19fortyfive, som B.T. skrev om søndag.
Motyls argumenter vender vi tilbage til.
Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Flemming Splidsboel fortæller, at Motyl som anerkendt forsker har en pointe.
»En dag vågner vi op, og så er Vladimir Putin væk. Enten fordi, han er død - eller fordi han er blevet afsat. Men det er ikke det samme, som at det sker i år eller næste år, « siger han.
Alexander J. Motyls argumenter bygger blandt andet på historien. De tre forudsætninger, som kendetegner kup historisk set, er ifølge Motyl til stede i Putins Rusland: Russerne deltager kun i begrænset omfang i politik, den politiske magt er centraliseret, og landet er isoleret.
Oveni skal lægges de mange døde soldater ved fronten i Ukraine - og en økonomi, der hænger i laser.
»Her er analysen korrekt. Der er valg til dumaen næste år, og Vladimir Putin skal genvælges i 2030. Og vi ved allerede nu, hvem der vinder. Den politiske magt er også centraliseret. Putin kontrollerer ressourcerne og dermed statens penge, ligesom han helt bevidst har trukket Rusland væk fra Vesten,« siger Flemming Splidsboel og fortsætter:
»Tabstallene i Ukraine og økonomien presser også Putin, og det er også derfor, at folkestemningen hele tiden monitoreres i Kreml,« siger han.
En af Motyls pointer er, at Ruslands historie er fyldt med eksempler på statsledere, der enten bliver væltet, dræbt eller truet.
»Af de syv sovjetiske herskere blev fem væltet, dræbt eller truet, hvilket svarer til i alt 71 procent,« skriver han i sin klumme.
Samtidig mener Motyl, at der er en stor sandynlighed for, at der kan opstå et samarbejde mellem yngre såkaldte oligarker og sikkerhedstjenesten FSB om, hvordan fremtidens Rusland skal se ud. Hvilket kan komme til at skubbe Vladimir Putin ud.
Flemming Splidsboel understreger, at der reelt ikke er nogen af os, der ved, hvad der foregår bag Kremls tykke mure. Ifølge Splidsboel skal der også tages højde for, at Rusland har udviklet sig til et totalitært land med massiv overvågning. Ikke bare af befolkningen. Putin kan også bruge overvågningen til at holde øje med sin inderkreds på en helt anden måde end tidligere.
»Putin er kendt for at være paranoid i forhold til sin egen sikkerhed, og han tager ingen chancer,« siger Flemming Splidsboel.
»Så han holder helt sikkert øje med, hvad der sker omkring ham, så han ikke pludselig bliver kuppet af sine egne,« siger han.
Mens Vladimir Putin med stor brutalitet styrer, hvad der sker omkring ham, så er der ting, han ikke er herre over: Alderen.
Vladimir Putin fylder 74 i år, hvorfor hans tid vil rinde ud på et tidspunkt. Og det kan være før, autokraten selv regner med det.
»I det øjeblik, at han bliver svag - fysisk eller kognitivt - så kommer der en magtkamp om, hvem der skal efterfølge ham, og det kan føre til, at han bliver afsat, inden han selv ønsker det,« siger Flemming Splidsboel.
Hvilket der er historiske eksempler på: Nikita Krustjov blev afsat i 1964 ved et ublodigt kup.
Omvendt er der også dem, som måske burde have været afsat, men ikke blev det. Leonid Bresjnev sad som Sovjetleder fra 1964 til 1982, og de sidste år led han af svigtende helbred herunder tegn på demens.
Det betragtes som en medvirkende årsag til, at landet stagnerede fuldstændig økonomisk, og kimen blev lagt til kommunismens fald et lille årti senere.
Blodige kupforsøg har også fundet sted. I 1991 forsøgte medlemmer af kommunistpartiet med vold at kuppe Sovjets leder Mikhail Gorbatjov, og så sent som i 2023 var der et kupforsøg mod Putin, da lederen af den private lejehær Jevgenij Prigosjin kørte mod Moskva med sit militær for at afsætte forsvarsministeren og forsvarschefen.
Prigosjin fik dog kolde fødder og stoppede, og han blev efterfølgende slået i ihjel af et jord-til-luft-missil, da han sad i et fly.
»Vi ved, at Prigosjins mytteri ikke mødte modstand fra hæren, nationalgarden eller efterretningstjenesterne, som så til, mens han marcherede mod Moskva,« skriver Alexander J. Motyl, som mener, at det taler for, at Putins magt ikke skal overvurderes.
Flemmings Splidsboel bemærkede det samme.
»Prigosjins kupforsøg fik stolen under Putin til at vakle. Men da Putin slog ham ihjel efterfølgende, sømmede han stolen fast igen,« siger han.
Flemming Splidsboel fortæller, at Vladimir Putin siden invasionen af Ukraine har strammet grebet om forsamlingsfriheden. Demonstrationer bliver slået ned med stor brutalitet, og demonstranter risikerer lange fængselsstraffe.
Derfor ser man ingen demonstrationer over Ukraine-krigen eller optræk til et folkeligt oprør mod Putins styre.
»Russerne tør ikke gå på gaden. For hvem tør gøre det, hvis man bliver banket og fængslet,« siger han.