Dansk demensforsker om fremtidens behandling: 'Jeg er optimistisk'

Topforsker er begyndt at tro på, at en behandling mod demens ikke længere er så langt ude i fremtiden.

De seneste 15 år er der ikke blevet godkendt et nyt lægemiddel mod demens, og over 200 præparater har fejlet i forsøg.

Alligevel er professor og forskningsleder ved Nationalt Videnscenter for Demens og overlæge på Rigshospitalet Steen Hasselbalch optimistisk.

»Det er klart, at det er frustrerende at se det ene forsøg efter det andet lukke ned, men er jeg er en smule mere optimistisk, end jeg var for nogle år siden, fordi vi allerede nu forstår lidt mere om, hvad der foregår i hjernen,« siger professoren.

Herhjemme lever omkring 85.000 danskere med en demenssygdom, hvoraf Alzheimer er den hyppigste. Koncentration, hukommelse og sprog forsvinder langsomt, og med tiden bliver sygdommen så alvorlig, at det går ud over bevægelse og vejrtrækning, så man til sidst dør. Det forventes, at langt flere danskere vil blive ramt af sygdommen.

Langt de fleste medicintyper har indtil videre været målrettet proteinet amyloid, da den herskende teori har været, at netop det protein er skurken. Man kan nemlig på scanninger af hjernen se, at amyloid ophobes i hjernen hos Alzheimer-patienter.

Vis mere

Amyloid-ophobningen begynder, allerede 20-30 år før symptomerne på sygdommen opstår.

Årsagen til den danske professors optimisme skyldes bl.a., at der lige nu kører forsøg i bl.a. Danmark, hvor forskerne giver medicin til folk med ophobninger af amyloid i hjernen, men som endnu ikke har fået diagnosen. De får dermed medicin på et langt tidligere stadie og med en langt højere dosis end hidtidige forsøg.

»Det er derfor, vi håber, det kommer til at virke,« siger Steen Hasselbalch, der forklarer, at den nye medicin vil kunne bremse selve sygdomsprocessen i hjernen, hvor den nuværende medicin kun er symptomlindrende.

Der vil dog endnu gå tre-fire år, før forskningen kan give svar på, om de mere ’aggressive’ forsøg vil have en effekt. Indtil da anbefaler forskerne et langt større fokus på forebyggelse af demens.

En af fortalerne for dette er professor Torben Moos, der forsker i Alzheimer ved Aalborg Universitet.

»Det bedste, man kan gøre, er at prøve at leve et sundt liv med rigeligt motion og undgå de klassiske risikofaktorer. Det vil sige, at man passer på sin vægt, lader være med at ryge og undgår for højt kolesterol,« siger Torben Moos.

Motion er dog indtil videre den faktor, hvor der foreligger mest viden, og derfor vigtig, hvis man vil undgå forfald med tiden.

»Når vi motionerer, afgiver vores muskler nogle stoffer til blodbanerne, og nogle af de stoffer kommer til hjernen, hvor de sandsynligvis har en beskyttende virkning. Så det er ikke nok at holde hjernen i gang med at løse sudoku – det er også godt at bevæge sig,« siger han.

Motion bruges desuden i selve behandlingen af demens-patienter. Derfor vil fremtidens behandling formentlig blive en kombination af sund livsstil og medicin.