Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Legepladserne i Roskilde Kommune bliver nu en smule sundere for børnene.
Byrådet har nemlig vedtaget, at det fra på torsdag bliver forbudt at ryge på kommunens legepladser.
Det skriver TV 2 Lorry.
Røgen skal nemlig langt væk fra børnene, siger for den socialdemokratiske formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget, Morten Gjerskov, til Lorry.
Samtidig vil det også gøre det lettere for forældre at påpege overfor rygende forældre, at det ikke skal foregå, hvor børnene leger.
Der bliver nemlig sat skilte op på 26 legepldser, så forældre ikke selv skal udbrede budskabet.
»På legepladsen vil man blive mødt med en henstilling om, at der er børn, så her ryger vi altså ikke. Det vil også betyde, at de forældre, som er der med børn, kan gå hen og sige til dem, der ryger: 'Vil du ikkke være sød at trække et andet sted hen?'« siger Morten Gjerskov.
Roskilde Kommune er ikke det eneste sted med et sådant forbud. I Københavns Kommune blev det forbudt at ryge på legepladser allerede i 2013.