Sara Blædel, der også går under navnet 'Danmarks krimidronning', har på mange måder haft en karriere med fuld fart på, og den har fået hende til at tænke over, hvordan hun bedst muligt kunne balancere sin store succes som forfatter med den titel, hun – udover forfatter – er allermest stolt af; nemlig titlen som mor til Adam.
Da Woman spørger Sara Blædel, hvad der har været hendes livs vigtigste pause, ved hun med det samme, hvilken pause hun skal fortælle os om og tager os med tilbage til 2008:
»Mit livs vigtigste pause var ikke bare for mig, men også for min søn Adam.«
I denne serie spørger Woman en række inspirerende mennesker, hvad deres vigtigste pause i livet har været – og hvad de har lært.
Nogle har en dyb længsel efter en pause fra deres liv, der kan synes at være en endeløs række af hverdagsforpligtelser.
Andre får nærmest myrekryb ved tanken om ikke at have hver en time skemalagt.
At få en meningsfuld pause kan paradoksalt nok virke som et stort stykke arbejde. Samtidig kan pausen også virke uhyggelig – for når intet rigtig er planlagt, kan vi nemt få følelsen af at miste kontrol. Og så tvinger den os til at se og tænke nyt.
LÆS OGSÅ: Dit dopamin-niveau er faktisk let at påvirke i hverdagen! Så nemt kan det gøres
»Da min søn var 11 år gammel, tog jeg ham ud af skolen i tre måneder, så vi kunne tage på roadtrip i USA,« fortæller Sara Blædel.
»Jeg har været alene med Adam, fra han var halvandet, og vi har altid været utrolig tætte. I 2008 var jeg godt i gang med at etablere mig som forfatter, jeg arbejdede virkelig meget, og så var jeg også lige blevet gift med min daværende mand to år forinden,« lyder fra Sara Blædel, der stopper med at fortælle et øjeblik:
»Det var stort at gå fra at være to til pludselig at være fem med bonusdøtre. Det var vidunderligt, men også en stor livsomvæltning. Lige der mærkede jeg, at Adam og jeg altid har været et hold, og det skulle vi blive ved med. Der skulle være tid til ham og mig – bare os to.«
Hvordan føltes pausen, mens den stod på?
»Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort. Vi var virkelig i det sammen. Det var ikke bare mig, der susede rundt med min 11-årige søn på bagsædet, men vi var fælles om beslutningerne.«
»Det skabte en samhørighed, som vi måske altid har haft, men som i den grad blev styrket. Det tror jeg er det vigtigste, der er sket,« fortæller Sara Blædel og tænker særligt tilbage på en dag på turen, hvor de kørte rundt i Oregon.
»Alt druknede bare i tåge, og vi kunne intet se. Vi vidste ikke, hvor vi var, og vi havde ikke booket et hotel for natten.«
»Så kom vi til sådan en lang endeløs landevej med nogle virkelig skod steder, men vi var nødt til bare at køre ind til det første og bedste guest house,« fortæller Sara, der begynder at grine:
»Og der stod bevæbnede folk ude foran, fordi de åbenbart samlede nogle meget eksklusive svampe, der skulle sendes til Japan, og som kostede en formue. Allerede der tænkte jeg, at det da ikke var svampe, de fragtede, men noget meget mere værdifuldt, og jeg begyndte allerede at digte en ny krimihistorie, fordi det var så besynderligt,« lyder det fra Sara Blædel, der fortæller, at byen også var fuld af Harley Davidson-motorcykler:
»Sådan en oplevelse ved man jo ikke på forhånd rammer én. Havde tågen lagt sig, havde vi aldrig fået den oplevelse.«
Hvad har din pause lært dig?
»Noget der tog mig noget tid at indse, men som jeg lærte, var, at det ikke handler om at være på vej hele tiden. Vi kørte jo ned gennem hele vestkysten fra Seattle til San Diego og oplevede alt fra at se mountain lions til at se Las Vegas, men vi holdt simpelthen op med at tage tingene ind, fordi vi var mættede af indtryk.«
»Der gik ikke ret lang tid, før vi kollapsede, og så fik Adam hovedpine, og så fik jeg hovedpine. Vi fandt ud af, at vi er nødt til at tage nogle pauser. Det var alt mellem køreturene, der var det fede.«
Netop læringen om pauser lever Sara Blædel stadig efter i dag.
»Jeg er enormt bevidst om at lægge pauser ind i min kalender. Det er noget, som både mit forlag og min agent ved. Jeg gider ikke hele tiden at være på vej til det næste. Jeg elsker at suge indtryk til mig, fordi det er det, jeg skriver mine bøger på, men hvis jeg ikke holder pauser, kan jeg til sidst ikke tage flere indtryk ind.«
Har den ændret dit syn på dig selv, livet eller andet?
»Pausen eller rejsen var vigtig for mig og Adam, fordi det stadig bare var mig og ham. Han havde jo ikke bedt om, at jeg skulle giftes, men han havde jo ikke en indflydelse på, hvad der skulle ske i mit voksenliv.«
»Han er bare vokset op med at have sin mor for sig selv. Det var ikke, fordi der var nogen problemer i det. Det var, fordi ham og jeg har altid været et hold, og det ville jeg så gerne blive ved med,« siger Sara Blædel stolt.
Artiklen er oprindeligt udgivet på Woman.dk, hvor du også finder indhold fra Bolig Magasinet, Costume og Magasinet Liv