Søren Torpegaard Lund har leveret den bedste danske placering i det internationale melodigrandprix i 13 år, og det er Danmarks Eurovision-håb meget stolt over.

- Da jeg gik ned fra scenen, havde jeg det sådan, at det ikke kunne blive bedre. Mit mål var at give ultimativt slip, og det dér var det ultimative slip for mig, fortæller han til den fremmødte presse i Wiener Stadthalle i Østrigs hovedstad, Wien, efter finalen.

Det er en stor drøm, der er gået i opfyldelse for den 27-årige musicalskuespiller.

- Jeg gik ikke op og var bange. Jeg stolede på mig selv. Jeg var stolt af det, vi kom med. I mine øjne nailede vi den kontakt og den samhørighed, som var vores mål.

- Lige så snart jeg gik ned fra scenen, flæbede jeg, fordi jeg har fået lov til at være med i Eurovision, udbryder han.

Med den præstation fulgte en syvendeplads til sangen "Før vi går hjem", da seernes og fagjuryernes point var lagt sammen.

Med kulminationen på årets internationale melodigrandprix lørdag aften og nat slutter en intens tid med prøver, træning og tonsvis af interviews for Søren Torpegaard Lund.

Nu kan han endelig give slip og tage til efterfest, før han går hjem.

- Jeg håber, der er noget tequila, lyder det fra ham.

Når han har skålet Eurovision-succesen ned og fordøjet den, skal han retur til musicalscenen i Danmark.

Snart skal han begynde prøver til en ny forestilling.

- Jeg skal lige have nogle dages fri, indskyder han så.

- Jeg skal sove, og jeg skal spise, og jeg skal også lige opdage, at et halvt års proces er færdigt. Jeg skal måske også prøve at lande lidt for mig selv og lige tage hjem til min familie og kysse dem, jeg elsker.

Hans nærmeste har været i Wien for at støtte ham i grandprixet. Blandt andre familie og svigerfamilie, fortæller Søren Torpegaard Lund, der er forlovet med musicalskuespilleren Simon Fichman.

Han tilskriver sin opvækst, at han har bevaret jordforbindelsen, selv om han har kurs mod stjernerne.

Han er aldrig blevet begrænset i, hvem han er, og hvad han har lyst til, og det har givet ham selvtilliden og selvværdet til at stå imod og til at stå ved.

- Det, jeg er mest stolt af, er, at jeg har kunnet stå på mine to solidt plantede fynske ben, og at jeg ikke er knækket mentalt på det. Jeg føler, jeg har udviklet mig enormt meget som menneske, fortæller han.

- Jeg føler, jeg har lært at sætte grænser og at stå enormt meget ved, hvad jeg vil, og hvad jeg ikke vil kunstnerisk og menneskeligt.

/ritzau/