Igen og igen har den samme melding lydt fra myndigheder og eksperter, når det kommer til bekæmpelse af coronavirus.

Test. Test. Test.

Og den anbefaling har Danmark i den grad taget til sig.

I øjeblikket bliver over 100.000 danskere testet om dagen, og det har givet Danmark en ny verdensrekord i coronatests, skriver Sundhedspolitisk Tidskrift.

Den 16. december havde Danmark i gennemsnit 1.539 test per 100.000 indbyggere på en uge, og dermed overhalede vi både De Forenede Arabiske Emirater og Luxembourg.

Vi er nu det land i verden, som foretager flest tests per indbygger.

En stor testkapacitet må dog ikke ske på bekostning af smitteopsporing og hurtig adgang til syge og nære kontakter, har flere eksperter påpeget overfor blandt andet B.T.

Særligt i dagene op til jul var der et stort pres på teststederne, som betød, at syge og nære kontakter havde svært ved at få tid til en test og samtidig måtte Smitteopsporingen opgive at nå at kontakte alle smittede.

Andre læser også