Den danske natur gisper fortsat tungt.
På trods af 20 års forvaltning af særligt beskyttet natur, så er tabet af biodiversitet ikke standset.
Det viser en helt ny opgørelse fra Danmark til EU om bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som er beskyttet af EU's Habitatdirektiv.
De danske tal skal afleveres hvert sjette år baseret på data fra det nationale overvågningsprogram, der bliver analyseret og vurderet af forskere fra DCE - Nationalt Center for Energi og Miljø ved Aarhus Universitet.
Rapporten viser, at 93 procent af naturtyperne og 56 procent af arterne er i ugunstig bevaringsstatus. Kun fem procent af naturtyperne og 18 procent af arterne har opnået gunstig bevaringsstatus.
Samtidig har der været en tilbagegang i bevaringsstatus for halvdelen af naturtyperne og for 17 procent af arterne i den seneste 12-års periode.
I en samlet rapport giver forskerne et kort koncentrat af de mange fremsendte vurderinger til EU-Kommissionen.
Samlet konkluderes, at det generelt ikke er lykkedes at forbedre arternes og naturtypernes bevaringsstatus på trods af nu tre runder med de danske Natura 2000-planer.
Arterne mangler levesteder, og bestandene er for små.
Der er 88 danske arter opført på Habitatdirektivets bilagslister. De lever i havet, de ferske vande og på landjorden og spænder lige fra større pattedyr til små mosskorpioner og snegle.
En del af forklaringen på arternes ugunstige bevaringsstatus er utilstrækkelige bestandsstørrelser og manglen på levesteder af god kvalitet som følge af menneskeskabte påvirkninger.
- Hovedbudskabet er, at det stadigt står skidt til, og der er ikke nogen tegn på, at det vender, siger seniorforsker Jesper Erenskjold Moeslund ved DCE, Aarhus Universitet.
Manglen på plads er ifølge ham det afgørende problem.
- Det overvejende problem er, at vi mennesker insisterer på, at hvert eneste lille frimærke skal udnyttes og bruges, så vi har svært ved at give naturen fri på nogle dedikerede arealer, hvor vi holder fingrene væk, siger han.
/ritzau/