13 måneder fastspændt til en seng. Udsigten var en væg.
Det lyder umenneskeligt, og det har retten nu også anerkendt i en spektakulær sag, hvor Danmark og psykiatrien i Region Nordjylland har overtrådt menneskerettighederne.
»Kan du forestille dig hvor mange gange jeg har spurgt: Hvornår løsner de ham?! Vi fik samme svar: 'Når der er plads på Sikringen,'« siger bror til den forurettede, Mohammed Maki.
Sikringsafdelingen, der ligger i Slagelse, er en landsafdeling for de allermest behandlings- og plejekrævende psykisk syge i Danmark.
Tre gange dagligt blev Mohammed Makis bror, Abdi, som er paranoid skizofren, vurderet til at være for farlig til at blive løsnet fra sin bæltefiksering af læger.
Tre gange om dagen – i tretten måneder.
Det er 1.185 lægefaglige vurderinger, som psykiatrien i Aalborg har lavet – og fastholdt, at Abdi var så farlig, at han ikke kunne få så meget som en halv time udenfor.
Som konsekvens fordoblede han sin vægt, ligesom han mistede førligheden i benene. Bad var med måneders mellemrum.
Mohammed Makki er værge for sin bror og har været Abdis støtte for retssikkerhed, mens lægesystemet tog sig af lillebroren.
»Hver gang min bror ser en seng, bliver han mindet om det,« siger en meget påvirket Mohammed Makki.
Den 30. december faldt dommen ved retten i Aalborg: Bæltefikseringen af Abdi var et brud på menneskerettighedskonventionen.
Dog kun i elleve af de i alt tretten måneder og de tolv millioner i erstatning, som Makki-brødrene søgte, blev i stedet 300.000 kroner.
Er din bror farlig?
»Nej, det kan jeg sige meget hurtigt. Som bror kan jeg sagtens få ham til at sove ved siden af mine børn, uden problem,« fortæller Mohammed Makki.
»Han har aldrig slået nogen eller voldtaget nogen, men han er havnet i sin situation fordi han har slået på noget personale. Det retfærdiggør selvfølgelig ikke, at han fastspændes så længe til en seng.«
»Hvorfor ikke prøve bare en time?! En formiddag? Der er altid en udvej – for han har brug for hjælp. Han er psykisk syg. Det kan vi alle blive ramt af. Men er det virkelig sådan vi skal behandles?« spørger Mohammed Makki retorisk.
Hos Institut for Menneskerettigheder har ligebehandlingschef Nikolaj Nielsen kigget en del på denne type sager – og Abdis behandling overgår hvad han troede var muligt i Danmark:
»Det, som på er på spil, er det absolutte forbud mod umenneskelig og nedværdigende behandling i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, altså retten har vurderet at en så langvarig fiksering i sig selv udgør umenneskelig behandling,« siger han om dommen.
Ud over menneskerettighederne, siger den danske psykiatrilov også, at bæltefikseringer kun må ske kortvarigt.
»Jeg er overrasket over at vi har så langvarige bæltefikseringer i Danmark. Det kan have massive fysiske og psykiske følger at være fikseret så længe, jeg har meget svært ved at se, hvordan en så langvarig fiksering kan retfærdiggøres,« siger Nikolaj Nielsen.
Region Nordjyllands Psykiatri og lægefaglig direktør Tina Gram Larsen sagde efter dommen i december sidste år, at de ikke kommer til at anke sagen.
»Dommeren siger, at vi har overholdt psykiatriloven. Men fikseringen er fundet ulovlig med begrundelse i, at patienten har skullet vente så lang tid på at blive overført til Sikringen. Det gør, at vi har overtrådt menneskerettighedskonventionen,« siger den lægefaglige direktør, der kalder sagen 'meget ulykkelig og usædvanlig'.
Abdi var endt i psykiatriens varetægt efter en konflikt på et bosted i Nordjylland, hvor han slog personalet. Han skulle have plads på Sikringen i Slagelse, men deres 30 pladser var fyldt op, og derfor overgik han til Region Nordjyllands psykiatri, som ikke har hverken samme ressourcer eller ekspertise til at håndtere mennesker som Adbi, som Sikringen har.
I Aalborg endte han i en ny konflikt, hvorefter de bæltefikserede ham. Siden februar 2019 har Mohammeds bror dog haft plads på Sikringen. Her har de lammede ben og den overvægtige krop fået lov at blive brugt.
»Lige nu er han begyndt at motionere, og psykisk har han det også bedre. Det kan jeg mærke, når jeg taler med ham,« siger Mohammed.
Med dommen i december og udsigten til, at den ikke ankes af psykiatrien, er spørgsmålet om brødrene endelig kan komme videre?
»Komme videre!? Den oplevelse kommer man ikke over med det samme!« tordner Mohammed Makki.
»Erstatningsdelen er han heller ikke tilfreds med, for det har været et kæmpestort sår, så det kræver et større plaster. Han har stadig svært ved at tale om det«
Og selvom Abdi har fået det bedre, og retten har sagt, at behandlingen af ham var umenneskelig, er kampen ikke slut for Mohammed Makki.
»Vi har store planer, og den her dom har betydning for mange mennesker, der har fået en umenneskelig behandling. Jeg kæmper kampen for andre nu – jeg har fået mange opkald fra folk, der spurgte, om jeg ville tage sagen som en principiel sag. For der er andre, der har haft samme oplevelse med deres elskede.«
