Danmarks Eurovision-håb, Søren Torpegaard Lund, er den første, der skal optræde i finalen ved årets internationale melodigrandprix lørdag aften.

- Det synes jeg, er rimeligt legendarisk, og det er ikke en placering, man lige glemmer, siger Søren Torpegaard Lund foran den fremmødte presse i Wiener Stadthalle i Østrigs hovedstad, Wien.

- Jeg synes, det er et fedt ansvar, de har givet os, og jeg synes, det er fedt, at de tænker, at vores nummer er en fed åbner.

For det er lige nøjagtig det, Eurovision-arrangøren, European Broadcasting Union, har tænkt, lyder det fra DR's grandprixkommentator, Ole Tøpholm.

- Det er meget vigtigt at få en god start, når man laver et tv-show, og Danmark sætter i den grad gang i festen. Derfor skal man ikke begynde med en sang, som er meget tragisk eller sørgelig.

- Så det er ikke bare en tilfældighed, når man bliver valgt som nummer et, forklarer Ole Tøpholm.

Men fordi man er på scenen som sang nummer et, er det ikke ensbetydende med, at man ender på førstepladsen.

- Frygten er jo netop, at man bliver glemt. Men nu går afstemningen heldigvis i gang fra sang nummer et i finalen, lyder det fra Ole Tøpholm.

- Hvis man først kunne stemme, når man havde hørt alle 25 sange, ville jeg være meget, meget bekymret.

Grandprixkender Simon Falk, der er journalist på det internationale fanmedie Wiwibloggs og det danske Good Evening Europe, ser startpositionen som mere af en ulempe end en fordel, når man skeler til statistikken.

- Det er som regel der, man placerer de sange, som man ved, kommer til at klare sig pænt, men som ikke kommer til at snakke med om sejren. Det er nok også der, vi ender med Søren, siger han.

Værre ville det dog have været, hvis Danmark var placeret som sang nummer to.

- Den kalder man dødens plads, fortæller Simon Falk.

- Det gør man, fordi man lige skal fordøje den første sang, der har været på.

Efter hver semifinale trækker finalisterne lod om, at de skal på scenen i den første eller anden del af showet.

De senere år har man også indført "producer's choice", hvor producerne bestemmer, om deltagerne skal på i den første eller anden del af showet.

Efter lodtrækningen laver producerne rækkefølgen.

- Vi har oplevet nogle Eurovisions, hvor de store favoritter enten har været klumpet for meget sammen, eller hvor man har skullet vente for længe på dem, så man ikke fik fastholdt seernes interesse, forklarer Simon Falk.

Mellem sang otte, ni og ti i årets grandprix er der store genremæssige udsving.

Nummer otte er Australiens ballade, "Eclipse", af Delta Goodrem.

Herefter kommer Serbien, som stiller op med metalbandet Lavina, der growler sig igennem nummeret "Kraj Mene".

Lige bagefter går Malta på med den nostalgiske serenade "Bella" af Aidan.

- Rækkefølgen i Eurovision plejer at tage en rutsjebane, forklarer Simon Falk.

- Man starter oppe. Så dykker man lidt ned omkring midten for så at komme op i gear igen hen mod slutningen.

/ritzau/