Den ikoniske rutsjebane Vandrotten i forlystelsesparken BonBon-Land er i stykker på ubestemt tid. 

Det sker efter en strømafbrydelse tidligere på ugen, som har medført store skader på den populære vandrutsjebane. 

Det oplyser forlystelsesparken selv i et opslag på Facebook. 

'Kære gæster. En strømafbrydelse tidligere på ugen har desværre givet vores populære forlystelse vandrotten en ordentlig en over snuden. Styresystemet har i den forbindelse taget alvorligt skade,' lyder det blandt andet. 

Videre fremgår det, at det vil blive en større reparation, hvorfor det ikke vides, hvornår vandrotten åbner igen. 

'Vi beklager meget især i lyset af den fine opgradering, vi havde fået lavet henover vinteren,' oplyser BonBon-Land. 

BonBon-Land er en forlystelsespark, der ligger lidt udenfor Næstved ved Holme-Olstrup på Sydsjælland. 

Parken er særligt kendt for sine mange sjove figurer og karakterer, som også ligger navn til en række bolsjer og slik.