Dårligt nyt: Flykrisen kan ramme denne måned
Prisen på flybilletter er steget med 16 procent sammenlignet med sidste år – og allerede i slutningen af maj kan planlagte ferie blive påvirket af manglen på flybrændstof.

Prisen på flybilletter er steget med 16 procent sammenlignet med sidste år – og allerede i slutningen af maj kan planlagte ferie blive påvirket af manglen på flybrændstof.

Krigen i Iran har medført mærkbare prisstigninger, og særligt prisen på brændstof mærkes tydeligt.
Og det kan potentielt ramme danskernes planlagte rejseplaner den kommende tid - allerede i udgangen af maj måned.
For ifølge rejsesøgemaskinen Momondo er en gennemsnitlig flybillet i maj 16 procent dyrere sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, skriver TV 2.
For bag de stigende priser på flybillet tegner der sig et billede af en europæisk forsyningskrise, som vil have større konsekvenser end prisstigningen på flybilletter.
Det Internationale Energiagentur (IEA) og brancheorganisationen IATA advarer om, at de første europæiske flyaflysninger på grund af manglende brændstof kan ske allerede i slutningen af maj måned.
Ifølge mediet har der denne uge været advarsler fra olieindustrien, som bekræfter, at krisen kan forværres.
IATA's generaldirektør, Willie Walsh, advarede i april i en pressemeddelelse om, at de første konkrete aflysninger kan komme om få uger.
Og med en sommerferie rundt om hjørnet kan mange danskere muligvis blive ramt af de varslede flyaflysninger. Da sommerferien for de fleste danskere er lig med en tur sydpå.