Da 32-årige Ilona Safronova og hendes familie kom til Hirtshals i 2022, blev de overraskede over velkomsten fra frivillige og lokalsamfundet.

Her skulle de begynde deres nye liv efter at have flygtet fra krigen i Ukraine.

LÆS OGSÅ: Anne har håb: "Jeg har set børn, der ikke har været i skole i 5 år, komme tilbage"

Men især for Ilonas søn viste det sig hurtigt, at mødet med en ny kultur, et nyt sprog og nye klassekammerater blev langt sværere end forventet.

Det blev starten på en kamp, hvor hun til sidst følte sig magtesløs.

LÆS OGSÅ: Psykolog: Fylder skolefravær i din familie, er det en idé at stille dig selv følgende spørgsmål

Skoleskifte med store forandringer

Kort tid efter familien var kommet til Danmark, begyndte sønnen at gå i skole i Tornby, der ligger mellem Hjørring og Hirtshals, i en klasse med andre ukrainske børn.

Men for en dreng på dengang seks år var skolen for langt væk fra deres nye base til at kunne fungere, mens Ilona var i praktik. Efter et år begyndte han på den lokale skole.

»Det var en kamp at skifte skole i begyndelsen, fordi han blev adskilt fra de ukrainske børn, som han gik i klasse med før.« 

»På grund af skoleskiftet betød det igen nye lærere, nye klassekammerater og ingen mulighed for at tale sit eget sprog, som hurtigt fik ham til at miste sin selvtillid,« fortæller Ilona.

Sprogbarrieren gjorde det svært at lære. Endnu sværere var det at passe ind i hans danske klassekammeraters fællesskab.

Fra nysgerrig til stille

Selvom sønnen oplevede meget stress ved skoleskiftet, lærte han hurtigt dansk, så han kunne tale med sine nye klassekammerater.

»Men det var også tre måneder med tårer og gråd, hvor han flere gange sagde, at de andre børn i klassen syntes, han var dum, eller at han intet forstod af undervisningen,« siger hun.

Ilona tog en snak med hans lærer, som hjalp med at involvere ham mere i undervisningen. Pludselig kom hans læringsglæde tilbage. 

Men det ændrede ikke på sønnens sociale liv, hvor sprogbarrieren og kulturforskelle gjorde det svært at få venner som nu 9-årig.

»Da han startede i klassen, prøvede han at tale med de andre for at blive venner med dem. Det første år gik det okay.« 

»Han fortalte mig navnene på de børn, han legede sammen med, men så begyndte han at fortælle mindre og mindre. Sidste år stoppede han helt med at fortælle,« fortæller Ilona.

Nu er svarene altid korte, når Ilona spørger, hvordan hans dag er gået – og det knuser hendes at se, hvordan han har lukket for omverdenen.

Et råb om hjælp

Henover flere måneder i år spurgte Ilonas søn igen og igen, om han ikke nok måtte blive hjemme fra skole, men han ville ikke fortælle hvorfor.

Hvordan kunne hun hjælpe sin søn til at få det bedre i skolen? Det spurgte hun danskerne om i en video, som hun postede på TikTok.

»Jeg kunne ikke finde løsningen. Men efter videoen begyndte jeg at få beskeder non-stop fra forældre med samme problem. Faktisk også danske forældre, som stod i samme situation. Det var virkelig brugbart,« fortæller hun.

De råd, hun fik, kan inddeles i tre kategorier. Endnu et skoleskifte, sociale aktiviteter i fritiden eller forsøge at få feedback fra skolen og de andre forældre, så I sammen kan finde en løsning. Ilona gik med den sidste.

Det giver håb

Efter en ny snak med skolen har det sat skub i at løse problemet. Ilona har også modtaget feedback fra andre forældre, som har fortalt, hvordan deres børn oplever hendes søn i skolen.

»Rådene har gjort, at jeg føler mig lidt mere håbefuld nu. Vi er også blevet inviteret til ting, hvor han kan møde andre børn. Både af forældre på skolen, men også forældre fra TikTok.«

En måde, hun vil opfordre flere skoler til at inkludere ukrainske børn, er ved at lade dem holde en præsentation om den by, de kommer fra, til klassekammeraterne. 

En metode, som flere danske forældre skrev havde skabt forståelse hos deres børn.

Ilona håber også på, at hende og sønnens historie vil gøre, at forældre snakker med deres børn om at have ekstra forståelse for flygtningebørn, der begynder i klassen og kan have det svært.

»Hvis danske børn prøver at forstå de ukrainske børn, så vil de kunne vokse op stærkere sammen.«