»Jeg kan se, der er brosten, men jeg kan ikke se, at de er spejlblanke. Jeg bliver kastet af cyklen og tager fra med hele højre ansigt. Da panden rammer ned i stenene, der er jeg væk.«

Sådan beskriver 65-årige Dorrit Bjerregaard de første sekunder af sit voldsomme cykelstyrt 28. december.

Styrtet finder sted tæt ved Rema 1000 i Skåde nær Aarhus. Det er første gang, Dorrit skal handle ind, efter hun i en måned har ligget syg.

Vejen til Rema 1000 fra hjemmet i hjertet af Skåde går godt. Hun trækker til at starte med cyklen, men vælger senere at træde i pedalerne.

»Jeg går op til Ny Moesgårdvej. Vejen er fin, og der er masser af mennesker, der cykler. Så jeg vælger også at cykle. Jeg kommer helt hen til tanken og skal gennem vejen ved tanken for at komme hen til Rema 1000 efter vejen ved Skåde Skole,« forklarer hun.

Og her går det galt. Ved mødet med brostenene mister Dorrit herredømmet over cyklen, vælter og forsvinder i nogle sekunder.

»Det er en helt vild oplevelse,« forklarer hun.

Efter ikke at have været ved bevidsthed i nogle sekunder, vågner Dorrit igen.

»Så råber jeg om hjælp. Jeg kan ikke se nogle mennesker, og jeg kan ikke bevæge mig. Det sejlede med blod i mit ansigt,« fortæller hun.

65-årige Dorrit er uddannet fysioterapeut, så hun ved, at hun gør bedst i at ligge helt stille og vente på hjælp.

Og lige pludselig er hjælpen der.

»Fra det ene sekund til det andet er der en hel dynge rundt om mig,« fortæller hun.

Især en mand skiller sig ud. For mens andre sørger for at ringe efter hjælp og til Dorrits nabo, der skal passe hendes kat, så sørger denne mand for, at Dorrit forbliver helt rolig.

»Han sætter sig helt ned til mig og stiller en række lavpraktiske spørgsmål. Han fortæller, at de har ringet efter en ambulance, der er på vej. Han er så omsorgsfuld og utrolig stille og rolig,« siger hun og tilføjer:

»Han kan samtidig fornemme, at jeg er kold, selv om jeg har en stor vinterjakke på, så han lægger noget, der ligner en dug over mig, og nogle stofposer under mig.«

Dorrit mener, manden var lægefaglig, da han ifølge hende nænsomt tjekkede hendes tilstand ved at stille spørgsmål til hende. Han spurgte efter hendes navn, bopæl, hvad der var sket, og hvor hun var. På den måde kunne han tjekke, om hun svarede usammenhængende, og om noget derfor kunne tyde på en alvorlig og akut hjerneskade.

Den helt specielle mand har fået Dorrit til at lave et opslag på Facebook i håb om, at hun kan finde frem til ham, så han dels kan få sine ting tilbage, men også en stor tak for at være der, da det gik galt.

»Jeg vil virkelig gerne takke ham,« siger Dorrit.

Det er nu omkring to uger siden, at Dorrit var involveret i det slemme styrt.

Resultatet fra styret er voldsomt: Et brud i knæet. Et bøjet ribben, og måske et brud på ribbenene. Et forslået ansigt. Og en voldsom hjernerystelse.

Det betyder, at hun har fået selskab af en kørestol, mens størstedelen af tiden bliver brugt i sengen.

Hjemmehjælpen hjælper til med maden, og så skal Dorrit blot sørge for, at hun ikke støtter på sit eget ben i en måned til seks uger.

»Det gør utroligt ondt stadigvæk, og jeg kan nærmest ikke andet end at ligge, men der er jo ikke andet for, end at jeg må komme igennem det,« fortæller hun, inden hun igen understreger vigtigheden i, at hun finder frem til den hjælpsomme mand.

»Han skal findes.«

Andre læser også